Da Stine Holst Laursen blev ejer af Espergærde Dyreklinik, ønskede hun at arbejde med klinikkens arbejdsmiljø og vilkår samt optimere klinikkens procedurer. Derfor bookede hun en workshopdag ved praQtice. Forud for dagen blev medarbejdere inddraget for at sikre, at forløbet blev relevant for alle. En god proces blev sat i gang og for at sikre progression, har hun en månedlig opfølgning med Nikolaj Hedal fra praQtice, fortæller hun:
“Det er rigtig godt, og jeg får vendt mange ting med Nikolaj. Hvis der er noget, som jeg er i tvivl om…det kan være en idé eller noget, som jeg er i tvivl om, hvordan jeg kommer videre med, så sparrer jeg med ham. Han er også med til at holde mig og teamet op på de aftaler, som vi har lavet. “
Fælles tilgang
“Vi har i processen også fået lavet generelle principper for vores arbejde og en fælles tilgang til tingene. Det betyder rigtig meget for arbejdsgangen i det daglige. Man kan let få lullet sig ind i, at ’det ved da alle, hvordan vi lige gør’. Men det er jo ikke nødvendigvis sådan.
Medarbejderne var glade for workshoppen og nyder godt af de nye tiltag, der er kommet i det opfølgende arbejde . Men det har også været et hårdt forløb med denne forandringsproces, det skal der ikke herske tvivl om.
Alle klinikejere burde have en sparringspartner, som kommer ‘udefra’. Om det så er igennem ERFA, praQtice eller noget helt tredje, så giver det nogle rationelle input og er uden for mange følelser, fordi vedkommende ikke er en part.”
Yderligere information
Se priser og nærmere info om opfølgningspakkerne her: Opfølgning på boosterworkshop
Læs mere om selve boosterworkshoppen her: Klinikboosterworkshop
Du er også velkommen til at tage kontakt til projektleder Nikolaj Hedal på nikolaj@praqtice.dk eller tlf. 21 73 10 95.
Hvis du vil fortælle din ledelse, dine lederkolleger, dit team, din ejerkreds, bestyrelse eller HR-person, så kan du med fordel downloade denne ene side med en kort præsentation: Skal effekten af boosterworkshop vare ved?