Dyreklinikkers samarbejdspartner
praQtice driver og udvikler smådyrsklinikker med fokus på sund forretning og god trivsel.
praQtice er en udviklings- og driftsvirksomhed for dyreklinikker. Vi samarbejder med dyrlæger, veterinærsygeplejersker og en række andre faggrupper om ledelse, organisation, strategi, økonomi, drift, flow, kliniksalg, markedsføring, kommunikation, HR, arbejdsglæde, rekruttering og onboarding, indretning og byggeri, bæredygtighed, AI, automatisering og analyse.
Vi er medejere af en række selvstændige klinikker, som vi rådgiver og udfører opgaver for, og kan også hjælpe dig, dit team og din klinik. Eksempelvis igennem workshops, sparring, foredrag, kurser, netværk, medejerskab, pakkeløsninger og go-to i akutte situationer.
Hvis du ønsker fortløbende hjælp, anbefaler vi, at du melder dig ind i Vetfællesskabet – et branchenetværk ejet af medlemmerne, som styrker privatejede dyreklinikkers position på markedet. Vi er initiativagere og tovholdere, ligesom vi også driver et norsk branchenetværk: Vetfokus.
“Hold da op, det er en bred palette,” tænker du måske. Med over 25 års erfaring, veterinærfaglige uddannelser, mange forskellige kompetencer og forretningsmæssig ekspertise samt igennem vores samarbejde med over 200 klinikker og specialisering i smådyrsbranchen kan dette lade sig gøre.
Men hold fast, for der kommer mere: praQtice har en vigtig aktie i den løbende udvikling af branchen. Det handler om at være opdateret og udfordre, være firstmovers og afprøve nye veje, søge og skabe ny viden og indflydelse. Vi har gennemført landsdækkende analyser, projekter oog skabt netværk, som er afgørende stemmer i brancheregi.
Vi brænder for at få arbejdsglæde og god forretning til at hænge sammen. Og insisterer på at gøre en forskel. Du får stærke medspillere til at hjælpe dig, dine medarbejdere og din forretning.
Nå ja, vi har også en webshop: Tind klinikudstyr.
- Vi kan hjælpe jer med at skabe flow og effektivitet.
- Vi kan vise jer vejen til mindre stress, mere arbejdsglæde og en bedre økonomi.
- Vi ved, hvordan I kan få flere kunder og give bedre kundeoplevelser.