med Brook Niemic og Camilla Heinze. Er du en af de dyrlæger, der ikke nødvendigvis ønsker at blive tandekspert, men gerne vil være fagligt stærkere på tandområdet? Her er et af branchens bedste kursustilbud med nogle af branchens mest anerkendte undervisere. Gennem mere end et år bliver du holdt i hånden, trænet og løbende inspireret til at dygtiggøre dig. Kurset er online. Set up og elektronikken gør, at uddannelsen giver dig mere træning og supervision end ved et tilstedeværelseskursus.

Det var megagodt!  Teknikken spillede og det er genialt at kunne arbejde med sine egne ting på egen klinik og lære så meget online. Så sent som for et par dage siden opererede jeg en hjørnetand ud efter metoden fra kurset. Nu glæder jeg mig bare til næste kursus udbydes. Lone Plum fra Randers Dyrehospital om online-tandkursus
Kursisterne får min supervision, imens de træner i eget tandrum. Jeg kan kigge med – helt ind i munden. Det er genialt og giver ekstra meget hands on! Camilla Heinze, underviser.
NYT UDDANNELSESFORLØB STARTER I NOVEMBER 2021.

Læs om tanduddannelsen her

Teknikken spillede og deltagerne melder om stort udbytte af online-hands-on tandkursus.

I Sverige stod underviser og tanddyrlæge Camilla Heinze klar med kadaver, instrumenter i hænderne og en onlineforbindelse, der gjorde det muligt for deltagere at følge hendes arbejde og instrukser. I Danmark og Norge sad 7 kursusdeltagere på samme vis klar i deres egen klinik, og kunne løbende udføre tandbehandling på kadavere i eget tandrum og med egne instrumenter. Med på linien var også Jannie til monitorering og Jysk IT som teknisk support. 
Forløbet var en testopsætning forud for den 1-årige online tanduddannelse med Brook Niemiec og Camilla Heinze, der starter den 25. november. Læs mere om uddannelsen og tilmelding : Tanduddannelse med Brook Niemiec og Camilla Heinze 

Camilla er også godt tilfreds med kurset og vurderer, at dyrlæger får rigtig meget ud af online metoden samtidig med, at de sparer tid sammenlignet med at skulle på et fysisk kursus.

Det danske Vetfællesskab for selvejende klinikker har nu 24 medlemmer. Bestyrelsen ønsker, at fællesskabet når op på 40-50 for at kunne få det helt optimale ud af sparring, kursusudbydelse, kunne tilbyde medlemmerne gode priser osv. Derfor har den fået Anne til at lave en præsentationsvideo henvendt til klinikker, som er interesseret i at vide mere om dét at være medlem. Det var ikke svært at finde medlemmer, der gerne ville fortælle om, hvad lige præcis de får ud af netværket:

Undersøgelse giver svaret: Disse 6 overvejelser bør du gøre dig, hvis du vil holde på dine medarbejdere

Når 134 personer skriver det samme, så er der måske noget om snakken. I september udsende praQtice en spørgeundersøgelse ”Dyrlæge – hvorfor forlod du praksis”. Responsen var overvældende. Få her gode råd til, hvordan du som chef kan forbedre arbejdsmiløjet og holde på medarbejderne. Artiklen indeholder citater fra undersøgelsens respondenter.

#metoo-bevægelsen i dansk politik er et opgør med en forældet kultur. Måske er det også tid til at gøre op med den traditionelle forestilling om, hvordan det skal være at være i klinisk praksis. Dyrlæger ønsker medbestemmelse, forudsigelighed, anerkendelse, bedre løn og en følelse af ikke blot at være en forbrugsvare med begrænset holdbarhed.

 

Løn og interessetid

Løn og tanker om ulønnet arbejde fylder rigtig meget i de svar, der bliver givet. Det er angivet som den væsentligste årsag til at respondenterne er stoppet i praksis. Man kan ikke generalisere på baggrund af denne undersøgelse, men når nogle angiver at de får 35.000 i månedsløn for 40-45 timers real arbejdstid, arbejder i frokostpauserne og ofte har en times selvbetalt interessetid til at færdiggøre journalerne, så giver det en forståelse af, at der kan være udfordringer i nogle praksis. Det er også forståeligt når nogle vælger at skifte til en anden branche mod 50% mere i løn samt faste arbejdstider.

Fik 50% bedre løn og mere frihed, da jeg skiftede til industrien”

 

Savner dialog om udvikling og forandring

Flere af de dyrlæger, der har forladt erhvervet, kigger tilbage gennem erfaringens briller. De hæfter sig især ved at være blevet mødt af en ”sådan-er-det-at-være-i-praksis-tilgang”, og at den holdning har blokeret for mulige forandringer. Der blev savnet villighed til en konstruktiv og åben dialog, hvor man som medarbejder følte sig hørt og hvor ens forslag blev taget alvorligt. Og så mener flere, at der kan laves rigtigt meget positiv optimering, hvis man adapterer en LEAN- og procesoptimeringstilgang. Og at denne optimering er en forudsætning for bedre flow og økonomi.

”En moderne arbejdsdag berør på individets kompetencer i bytte for en fleksibel hverdag – frem for ”sådan har vi altid gjort”, ”vi kan ikke forskelsbehandle” og for 20 år siden, måtte jeg også bide i det sure æble-anekdoter

Der blev ikke lyttet, når jeg gentagne gange fortalte om mine problemer. Til sidst mistede jeg troen på, at det ville blive bedre”.

 

På dybt vand fra dag 1 – og manglende udviklingsmuligheder

Mange beskriver at have andre faglige standarder end klinikkens og føler sig presset til at levere en faglighed, som de ikke kan stå inde for og som i nogle tilfælde er direkte ulovlige. Som nyuddannet kommer man med meget begrænset faglighed og føler at man bliver kastet ud på dybt vand for at lære at svømme. Mange efterlyser en reel vilje i praksis til kompetenceudvikling og meget gerne et mere formaliseret udviklingsprogram. Endelig giver man udtryk for et ønske om mere faglig sparring.

”Jeg kunne godt have brugt mere hjælp fra chefen … Det var for meget learning by doing. Jeg stod ofte i en situation, hvor jeg ikke følte at jeg magtede opgaven og jeg ikke havde en chef eller en kollega, der kunne komme og hjælpe”

Minimal opbakning til videreuddannelse og kompetenceudvikling i arbejdstiden. Dette skal helst foregå i egen fritid og være omkostningsfrit for ledelsen”

Arbejdspres, forstyrrelser og manglende struktur

Flere beskriver at være ansat i klinikker, hvor stress og udbrændthed er en del af hverdagen hos både ledere og medarbejdere. Cheferne er selv overbebyrdet med arbejde og evner ikke at finde overblikket og lede andre, når de er hvirvlet ind i en 60+ timers arbejdsuge. Der tales meget om urealistisk planlægning i hverdagen samt bemandingsplaner, der ikke går op. Flere kommenterer at være i et solidt arbejdspres fra de kommer til de går – uden tid til at spise frokost eller samle tankerne.

”Travl hverdag, hver dag. Sjældent mulighed for at sidde ned og spise frokost. Næsten dagligt overarbejde (+1 time)”

 

Vagter, uforudsigelige arbejdstider og ”interessetid”

Arbejdstiders uforudsigelighed og vagter fylder meget i kommentarfelterne i undersøgelsen. Det er lettere at have dyrlægeerhvervet, som et kald, når man har en hjemmegående kone eller udeboende børn. Sådan ser det ikke ud for alle ansatte dyrlæger i dag. Især for unge mødre med ”udearbejdende mænd” kan det være vanskeligt at få hverdagen til at gå op. Mange skriver, at det er vanskeligt at få en fornuftig work-life-balance, når man har vagt og når man ikke ved, hvornår man kommer hjem fra arbejde. Flere efterspørger indflydelse på egen arbejdstid.

”Familielivet kunne umuligt kombineres med arbejdet i praksis. Lange arbejdsdage og ingen familie, der kan hjælpe med at hente børn i børnehave. Lille forståelse for det hos ledelsen”

Manglende lederudvikling

Ordet ”dårlig chef” og ”dårlig ledelse” er nogle af de ord, der går hyppigst igen. Udover de udtalelser, som dækker over ekstremt dårlig kemi mellem leder og medarbejder, så handler det rigtigt meget om leders evne til at skabe en forretningsmodel, der holder samt at opbygge et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på dialog, sparring og støtte i vanskelige situationer. Dertil handler det om at skabe enighed om faglig tilgang, så man som medarbejder kan se sig selv i den faglighed praksis tilbyder.

”Nogle ledere forveksler empati og administration med ledelse.”

Dårlig ledelsesstil og management af personalet, mangel på arbejdsmiljø, empati og sympati fra ledelsen, lemfældig omgang med fagets ry”

Opbakning i forhold til klienter

Det er svært at arbejde fagligt korrekt med kunder med dårlig økonomi” skriver en respondent og andre beskriver det frustrerende i at arbejde med kunder der ikke evner/ønsker at gøre det, som dyrlægen foreslår. I tillæg beskriver flere at de ønsker mere opbakning fra deres chef, når det kommer til at tage korrekte priser for arbejdet.

”Ofte utilfredse kunder, som synes det var for dyrt eller som ønskede at diskutere rigtigheden af udredningsmetoder og diagnoser”.

En af respondenterne fortæller nærmest det hele i citatet:

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og resultaterne, så kontakt Christian på christian@praqtice.dk eller ring 21456579.

 

Christian Kolthoff fra praQtice har været på en tre-ugers turné til norske dyreklinikker, hvor han har afholdt workshops om forretningsudvikling. Han har samlet information, drøftet branchen og fremtiden med over 50 af jer fra smådyrsbranchen, som jo er eksperter på klinikkerne. Det, som fylder rigtigt meget, er emner som digitalisering (bl.a. online booking og online konsultationer), loyalitetsprogrammer, effektivisering, telefonhåndtering og tilgængelighed. Nogle af de tiltag, som bør sættes i værk og udvikles på klinikkerne nu, er forholdsvis dyre; både i penge og tid (onlinebooking, onlinekonsultationer og loyalitetsprogrammer). Vi begynder at diskutere, om vi kan sam-investere i udvikling?

Dette emne og andre brancheaktuelle emner bliver drøftet på det næste lederforum for de norske klinikker i Vetfokus den 26-27.oktober. Mange af de samme emner fylder også i den danske andelsforening Vetfællesskabet.

Er du ejer af en smådyrspraksis og interesseret i at høre mere om det norske Vetfokus eller det danske Vetfællesskabet? Begge er sammenslutninger af selvejende klinikker, der ønsker at beholde klinikken på egne hænder og samtidig opnå sparring og stordriftsfordele ved at indgå i samarbejde med andre.
Kontakt Christian Kolthoff på christian@praqtice.dk eller tlf. +45 21 45 65 79

Camper-karantæne

Ser du Christians camper i nederste højre hjørne? Grundet corona-situationen valgte Christian at gå i ti dages karantæne inden besøg på klinikker. Han boede i sin camper i selskab med sit fritidsudstyr og computer og fik brugt dagene på både cykelture, løbeture, vandreture og arbejde.

 

En ny spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 151 VSP’er, der har forladt branchen, giver ny viden om, hvad der skal til for at få dem til at blive. De primære årsager til flugten fra branchen er velkendte: Dårlig løn, dårlig ledelse og manglende anerkendelse. Det interessante ved den nye undersøgelse er vægtningen af udfordringerne og løsningsforslagene, som bliver kortlagt igennem både data og deltagernes egne ord.

Mange vsp’er søger væk fra smådyrsbranchen efter blot et par år i erhvervet. Ifølge vsp’ernes fagforening er gennemsnitsalderen på vsp’er 35 år baseret på lønstatistik for faggruppen. Til sammenligning er human-sygeplejerskernes gennemsnitsalder 45,7 år (2018-tal, kilde: Dansk Sygeplejeråd).

Den veterinære branche vinker således farvel til alt for mange uddannede vsp’er efter få år, og smådyrsklinikker har mange steder svært ved at rekruttere og fastholde erfarent personale.

I en ny undersøgelse med titlen ’Hvorfor forlader vsp’er branchen?’ har 151 vsp’er, som har søgt væk fra branchen, udfyldt et spørgeskema om problemerne og løsningsforslag. Ud af de 151 har godt en tredjedel svaret, at de har forladt branchen efter kun 1-3 år. Svarene giver et tydeligt billede af, at utilfredsheden melder sig efter ganske få år (retfærdighedsvist skal nævnes, at syv af deltagerne ikke kunne finde vsp-job eksempelvis grundet geografi, arbejdstid, besparelser el. lign.)

Hvad er værst?

I undersøgelsen bliver deltagerne bedt om at prioritere årsagerne til deres fratræden. Her topper ’Dårlig løn’ og ’Dårlig ledelse’ efterfulgt af ’Manglende karriere- og udviklingsmuligheder samt begrænset kursusudvalg’ og ’Jeg følte mig ikke anerkendt og værdsat’. Der, hvor undersøgelsen for alvor giver os mulighed for at finde ind til kernen af problemerne, er respondenternes mange kommentarer. To typiske eksempler på kommentarer om årsagen til at forlade branchen er:

’Manglende muligheder for selvstændig udvikling af faget og videreuddannelse. Usikkerhed i fht om man ville kunne holde til jobbet i fremtiden. Løn og arbejdstider.’

’Lønnen var for dårlig (….) jeg løb surt i at vejlede om foder, tage telefonen og de administrative opgaver. Jeg havde svært ved at se, hvordan jeg kunne udvikle mig i jobbet og søgte væk.’

Hæv fagopgaverne og lønnen kan følge med op

Christian Kolthoff, dyrlæge, forretningsudvikler og klinikejer, står bag undersøgelsen. Han har som konsulent i branchen og som medstifter af Vetfællesskabet, hvor der foregår drøftelser og sparring om udfordringer på klinikker, kontakt med mange veterinære arbejdspladser. Om den væsentligste årsag til flugten fra branchen, nemlig dårlig løn, siger han:

”Vi må erkende, at vi har skruet forretningsmodellen forkert sammen. Ud over at priserne skal i vejret, ligger en del af løsningen på lønniveaet i at ændre på opgavefordelingen. vsp’ere skal lave mere af det faglige arbejde, der i dag er forbeholdt dyrlægerne og så skal flere af vsp’ernes rutinearbejde overtages af ufaglært arbejdskraft. Flere kan også stå for ledelsesmæssige opgaver.

Det giver dyrlægerne mulighed for at tage opgaver ind, som de kan taksere en højere timepris for, og samtidig fritager man vsp’er for opgaver, som de typisk ikke brænder for.”

I undersøgelsen leverer vsp’erne selv løsningsforslag, og mange af dem handler om at give faggruppen flere fagrelevante opgaver:

”Jeg vil gerne slå et slag for, at vsp’er får lov til mere og ikke behandles som nogle, der skal holdes nede. Her tænker jeg bl.a. på den indtjening, vi kan give praksis ved at (…) have konsultationer (…) Vi må giver sedation (…), men ikke lave akupunktur. Vi må medicinere indlagte dyr, men ikke underskrive en recept på genbestilling af i forvejen aftalt medicin eller stemple en ormekur i et pas (…) Listen er lang med ting, der vil gøre hverdagen lettere og giver os mere kvalitet og ansvar i vores hverdag.”

Undersøgelsen skriger på lederudvikling

Christian Kolthoff hæfter sig ved, at den næstvigtigste årsager til, at vsp’er vender branchen ryggen, handler om dårlig ledelse: ”Selvom resultaterne påvirkes af, at vi har spurgt de, der har forladt branchen, er vi nødt til at forholde os til, at undersøgelsen skriger på lederudvikling især fordi parametrene ’Dårlig ledelse’, ’Manglende karriere- og udviklingsmuligheder’ og ’Jeg følte mig ikke anerkendt og værdsat’ topper. Det gør et stort indtryk på mig at læse alle de personlige kommentarer, som respondenterne knytter til svarene. Især når jeg samtidig modtager personlige messenger-beskeder som ”Tusind tak for at du tager hul på den betændte byld,” siger han og tilføjer, at hans nyetablerede Facebookgruppe ’Arbejdsglæde i dyrlægepraksis’ boomede med over 700 medlemmer og et hav af kommentarer i løbet af få dage.

Kontakt Christian på christian@praqtice.dk eller 21456579, hvis du vil høre nærmere om rapporten.

Læs også:

HVAD SKAL DER SKE NU? Christian Kolthoff: ”Styrken ved denne undersøgelse er, at den lader vsp’er sætte deres egne ord på problemerne og mange af dem kommer også med løsningsforslag til spørgsmålet ”Hvad kunne få dig til at vende tilbage til branchen?” Næste skridt bliver at tage undersøgelsens resultat ind i en sparringsgruppe med repræsentanter for DA, ADO og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.” Her på sitet følger vi op med reaktioner fra nøglepersoner på undersøgelsens resultater.

VETFÆLLESSKABET OG ARBEJDSMILJØ: For et år siden var Christian Kolthoff med til at etablere Vetfællesskabet, som er et andelsselskab med 23 klinikker. Her har undersøgelsen givet anledning til drøftelser og sparring i Vetfællesskabet, som vil arbejde videre med emnet. Ledelse og ansatte i tæt samarbejde. Læs om Vetfællesskabet

Vi er i fuld gang med at udvikle en tanduddannelse, som kommer til at foregå online, således at dyrlæger kan sidde i tandrum i egen klinik og blive undervist og superviseret af tandeksperter, der via en iPad på stativ kan kigge med helt ind i munden, når der laves øvelser og trænes. Vi har testet adskillige stativer og digitalt udstyr og enhjørninge tøjdyret ‘Uni’ har været figurant til diverse opsætninger.

Uddannelsen afsluttes med eksamen bedømt af dansk og international ekspert. I løbet af coronatiden har vi afprøvet mange forskellige platforme og formater for online møder, workshops. Nogle gange er der tale om løsninger, hvor man må gå lidt på kompromis og ville ønske, at man kunne mødes fysisk. Men lige præcis en uddannelse, som baserer sig meget på dygtiggørelse ved praktisk træning og 1-1 supervision, som denne tanduddannelse – der er det faktisk en FORDEL med online.

Vi glæder os til lanceringen torsdag den 4. juni -stay tuned.

Det går tilsyneladende ganske godt med trivslen i dansk veterinærpraksis, men der er plads til forbedringer. Det er hovedkonklusionen på en spørgeskemaundersøgelse, som Dyrlægernes Arbejdsgiverforening har gennemført i landets dyrlægepraksis. Både klinikejere, ansatte dyrlæger, veterinærsygeplejersker, administratorer og elever har medvirket, og hele projektet er foregået i tæt dialog med Ansatte Dyrlægers Organisation og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

På internationalt plan har der været skræmmende omtale af »compassion fatigue« samt en øget risiko for selvmord blandt dyrlæger. Der er heldigvis ikke noget, der tyder på, at dette skulle være tilfældet i Danmark. Men set i lyset af den seneste tids fokus på emnet har DA ønsket at undersøge, hvordan det egentlig står til med arbejdsglæden på klinikkerne. Og ikke mindst blive klogere på, hvordan trivslen kan forbedres.

Christian Kolthoff har stået for gennemførsel af undersøgelsen, Anne Klindt har skrevet en artikel med links til resultaterne i Dansk Veterinærtidsskrift 2020/No3.

Læs artikel og resultater her. 

 

 

 

 

Når Christian arbejder med strategi er han i sit es! Og når det foregår sammen med folk, som også gerne vil arbejde visionært og planlægge, hvordan virksomhedsmål og -drømme kan blive opfyldt, så er det endnu sjovere. Som ved Sagro. Med et superhelte tema bygget op i ‘Sagroland’ og goodiebags med et superheltenavn for hver enkelt er rammerne sat og arbejdet skudt igang.

Dyrehospitaler er gået sammen om at gøre opmærksom på den lokale akutte dyrlægevagt, bl.a. med en hjemmeside. Anne har i udarbejdelsen haft fokus på information om akutte situationer samt førstehjælpsinformation og gode råd til observation mv. Arbejdet har omfattet udarbejdelse af hjemmeside, pressemeddelelse, Google ads, etiketter til foderposer mv. med telefonnummer.

Se hjemmesiden: dyrlægevagtenranders

Pressemeddelelsen resulterede i både spalteplads på print og som det ses her på nettet:

Randers Onsdag

Din Avis Randers

Randers Netavis