Vinder af årets initiativpris for klinikker…er tadaaaa: RANDERS DYREHOSPITAL for arbejdet med at få nyuddannede og unge dyrlæger godt i gang med deres arbejdsliv i dyrlægepraksis.
Det var i 2024 og vi har siden bygget videre på vores onboardingprogram på Randers Dyrehospital, som skaber struktur, overblik og forventningsafstemning helt fra preboarding over de første uger med meget detaljeret plan, som løbende tilpasses individuelt, til at man gradvist bliver mere og mere selvkørende. Altid med mentor og buddy i nærheden – og så selvfølgelig alle de andre fra teamet.
Vi er selvfølgelig super stolte af at have været med til at udvikle og gennemføre et fantastisk onboardingprogram og ikke mindst af at se, at tankerne og planerne VIRKER og skaber øget trivsel, ro, overblik, faglighed og gåpåmod
Tusind tak til alle jer, der har stemt på initiativet.
Vi håber, at vi kan være med til at inspirere med de positive erfaringer, som vi har gjort os.
Læs artikel i Din Avis Randers: Randers Dyrehospital vinder branchepris
Kontakt os endelig, hvis I vil høre, hvad vi konkret har arbejdet med.

Foto: JJ Kommunikation




