praQtice er medejer af en række klinikker, tovholder for Vetfællesskabet og Vetfokus og i kontakt med rigtig mange andre dyrlægepraksis og i den veterinære branche; enten på konsulentbasis eller i samarbejde på anden vis. Hos os viser der sig hele tiden nye muligheder for jobs, ejerskaber, medejerskaber, matchmaking mellem køber og sælger af klinikker, projektdeltagelse, netværk osv. Vi har muligvis nyt på vej, som endnu ikke fremgår af siden her. Og du har muligvis nyt på vej, som du gerne vil drøfte med os. Send os en mail på info@praqtice.dk, hvis vi skal udveksle tanker om nye muligheder. I fuld fortrolighed selvfølgelig.
Om praQtices værdifællesskab
“Jeg vil virkelig gerne arbejde i en klinik, hvor praQtice er med inde over igen. Hvis der ikke lige er noget ledigt lige nu, som matcher med mig, så kontakt mig gerne, hvis der kommer noget i fremtiden.” Jens Aagaard, dyrlæge, som har været ansat på Randers Dyrehospital, som vi er medejere af, men som på grund af kærlighed flyttede tilbage i København. Heldigvis var der et godt match på vores Østerbro-klinik, som hedder Hundeklinikken.
“Jeg henvendte mig til praQtice med ønske om at indgå medejerskab. De står for og arbejder for et værdifællesskab omkring arbejdsglæde og en sund branche mentalt og forretningsmæssigt. Og det vil jeg gerne være en del af.” Dyrlæge Camilla Agger, vores kompagnon på Byens Dyreklinik Viby J.
“Alle på studiet kender til jer og ved, at I står for at skabe arbejdsglæde på dyreklinikker,” Stud.med.vet, specialestuderende Stine Julø.
“Jeg har fået jer anbefalet af andre dyrlæger og er så glad for at få muligheden for at arbejde på en praQtice-klinik,” sagde Tobias ved sin ansættelse på Favrskov Dyreklinik, som vi ejer sammen med Randers Dyrehospital.
Overvejer du at blive selvstændig?
Hvis du overvejer at blive selvstændig og gerne vil have praQtice med om bord i et ejerskab, så vil vi meget gerne høre fra dig om dine tanker. Vi har efterhånden mange års erfaring med medejerskaber og der findes mange forskellige modeller – alt efter, hvad der kan fungere for dig og for os. Louise er en af vores kompagnoner:
Louise: “Jeg laver alt det, som jeg synes er fedt”
praQtice har ikke ejermajoritet i nogle af vores klinikmedejerskaber.
Overvejer du at sælge din klinik?
Vi bliver jævnligt kontaktet af ejere, som gerne vil have sparring og hjælp til salg af klinikken. Kontakt os for at høre om mulighederne.
Hjælp og rådgivning på konsulentbasis
Vi tilbyder hjælp og rådgivning på konsulentbasis til dyreklinikker. Det kan være som en fortløbende aftale – indtil du opsiger den. Eksempelvis kan det være, at du har brug for hjælp til klinikdriften i forbindelse med økonomi, strategi, markedsføring, dit team, få opbygget et godt flow, byggeri og indretningsopgaver mv. Det kan også være en afgrænset periode, eksempelvis en workshop med forudgående analyse og interviews, afvikling af workshop og efterfølgende opfølgning på tiltagene.
Du kan forvente den samme passion og den samme grundlæggende tilgang til strategier, eksekvering og samarbejde, som vi leverer på vores medejerskabsklinikker. Men ikke to klinikker er ens og ikke to forløb er ens – Vores konsulentbistand er altid tilpasset den enkelte klinik og de enkelte teams. Farum Dyreklinik er en af dem, som vi har hjulpet, og det førte til:
Vetfællesskabet er et stærkt fagligt og socialt netværk
Det værdifællesskab, som vi er med til at opbygge på medejerskabsklinikkerne, gennemsyrer også netværket Vetfællesskabet, som praQtice er tovholder for. Vores kompagnoner oplever, at ‘det hele går op i en højere enhed’. Som for eksempel Malene Sparsø, som vi ejer Dyreklinikken Måløv-Smørum med:
“Vetfællesskabet er fedt, spændende og hyggeligt at være med i. Mange af strategierne, værdierne og metoderne til at arbejde med udvikling af sin klinik, ja, dem er man jo allerede i fuld gang med, når man har medejerskab med praQtice, så jeg føler mig på forkant.”





