Job & partnerskab
Vi er dem, folk gerne vil være sammen med
praQtice søger en daglig leder
Vi ved godt, at overskriften er selvfed, og normalt går vi ikke rundt og siger sådan. Men når vi søger en daglig leder, så er det nok netop nu, at vi bør skilte med den helt enorme opbakning og sympati, som vi oplever gennem vores færden i branchen. Når dyreklinikker gerne vil samarbejde med os. Når dygtige mennesker gerne vil arbejde hos os. Og når dem i vores netværk har lyst til at udvikle sammen med os.
Vi er langt fra de største og vi ved langt fra altid bedst. Men vi tror på, at de bedste resultater skabes, når mennesker har det godt og har lyst til at lykkes sammen. Hvis du er blevet nysgerrig efter at vide mere om jobbet og praQtice, så se her.
Dyrlæge og medejer søges til Favrskov Dyreklinik
Vil du være klinikejer med praQtice og et skønt klinikteam i ryggen?
Måske har du allerede tænkt tanken: Det kunne være fedt at være med til at eje og udvikle en dyreklinik!
På Favrskov Dyreklinik i Hadsten tæt på Aarhus søger vi en dyrlæge, der gerne vil både det faglige og sætte retningen for sin egen klinik, have indflydelse og tage ansvar sammen med sine partnere. Læs om dine muligheder her.
VSP søges til Dyreklinikken Måløv Smørum
Har du en særlig interesse for anæstesi?
Vi leder efter en veterinærsygeplejerske, som har erfaring med og interesse for anæstesi, og som gerne vil bruge og udvikle kompetencerne.
Vi har moderne udstyr, et højt fagligt niveau og mange tandbehandlinger, hvor sikker og velfungerende anæstesi og patientmonitorering er vigtig. Du kommer også til at arbejde med en række andre områder og får selvfølgelig mulighed for faglig sparring og videreudvikling. Læs hvad dine kommende kolleger elsker ved deres arbejdsplads her
VSP søges til Toftlund Dyreklinik
Godt sammenhold og alsidig hverdag tilbydes ved Toftlund Dyreklinik
Ønsker du en alsidig hverdag med sammenhold, samarbejde og smil? Vil du være med i et team, der fejrer begivenheder med hinanden? Vi hjælper lige nu Else og hendes team med at søge en vsp. Toftlund er vores rigtig gode samarbejdspartner og vi er i gang med en spændende fremtidig proces med klinikken, som er en del af Vetfællesskabet. Vi anbefaler dig at søge 🙂 Se opslaget på vspnet.
praQtice er ikke medejer af Toftlund Dyreklinik, men klinikken er en af vores gode samarbejdspartnere igennem Vetfællesskabet. Derfor hjælper vi dem med at slå jobbet op.








