Ønsker din klinik en årlig arbejdsglædemåling efter samme spørgeramme som den der blev udsendt via DDD i 2019 og 2020?
I 2021 kræver det, at den bestilles på forhånd, da opgaven ikke længere ligger i regi af DA.

Rapporten bestilles ved at sende en mail til jannie@praqtice.dk. Derefter modtager du et link til spørgeundersøgelsen og får efterfølgende fremsendt en rapport. Deltog du også sidste år, vil du modtage en rapport med gennemsnit af alle respondenter samt klinikkens tal for året før, hvis du accepterer, at praQtice får tilsendt dine data.

Vedr. anonymitet: I spørgerammen skal man i år ikke angive alder, titel mv. Undersøgelsen har hele tiden været anonym, men for at imødekomme de deltagere, som har givet udtryk for usikkerhed vedr. dette, er felterne nu fjernet.

Undersøgelsen udsendes i løbet af november og rapporten modtages i 14 dage efter igangsættelse.

Pris per klinik: 1.250,- + moms.

Du kan læse mere om brugen af arbejdsglæderapporterne her:
https://www.ddd.dk/virksomhedsejer/arbejdsmiljoe/trivselsundersoegelse-i-klinisk-praksis/

 

DDD undersøgelse i nyt format i 2022 

I samarbejde med DDD & TAK (Tænketank for arbejdsglæde i klinisk praksis) udsendes primo 2022 en arbejdsglædeundersøgelse med en anden spørgeramme og lidt andet sigte. Denne rapport udkommer ikke på klinikniveau.

Arbejdsglæde i praksis er et projekt, der skal styrke trivsel på dyreklinikker. Det er finansieret af Velliv Foreningen og branchen. Vi kan næsten ikke få armene ned, for vi brænder for at arbejde med arbejdsglæde og med vores mange års erfaring i dyreklinikbranchen oplever vi, at der er et stigende behov for at sætte fokus på den mentale sundhed. Nu har vi fået 900.000 fra Vellivforeningen og dertil en lang række sponsorater fra branchen. Det bliver så spændende!

Projektets aktiviteter omfatter bl.a. lederudvikling, workshops, værktøjer, certificering, netværk, analyse mv. og løber af stablen i 2022-23.

  • Er der noget, som du mener, at vi bør have fokus på og inddrage i projektet?
  • Vil du være ambassadør for projektet? 

Send dit forslag til projektleder anne@praqtice.dk

 

Teknikken spillede og deltagerne melder om stort udbytte af online-hands-on tandkursus.

I Sverige stod underviser og tanddyrlæge Camilla Heinze klar med kadaver, instrumenter i hænderne og en onlineforbindelse, der gjorde det muligt for deltagere at følge hendes arbejde og instrukser. I Danmark og Norge sad 7 kursusdeltagere på samme vis klar i deres egen klinik, og kunne løbende udføre tandbehandling på kadavere i eget tandrum og med egne instrumenter. Med på linien var også Jannie til monitorering og Jysk IT som teknisk support. 
Forløbet var en testopsætning forud for den 1-årige online tanduddannelse med Brook Niemiec og Camilla Heinze, der starter den 25. november. Læs mere om uddannelsen og tilmelding : Tanduddannelse med Brook Niemiec og Camilla Heinze 

Camilla er også godt tilfreds med kurset og vurderer, at dyrlæger får rigtig meget ud af online metoden samtidig med, at de sparer tid sammenlignet med at skulle på et fysisk kursus.

Det danske Vetfællesskabet er for selvejende klinikker og har nu 42 medlemmer. Nogle af disse fortæller i videoen her om, hvorfor det giver mening for dem at være med i netværket. praQtice er tovholder for netværket. Læs mere her.

Undersøgelse giver svaret: Disse 6 overvejelser bør du gøre dig, hvis du vil holde på dine medarbejdere

Når 134 personer skriver det samme, så er der måske noget om snakken. I september udsende praQtice en spørgeundersøgelse ”Dyrlæge – hvorfor forlod du praksis”. Responsen var overvældende. Få her gode råd til, hvordan du som chef kan forbedre arbejdsmiløjet og holde på medarbejderne. Artiklen indeholder citater fra undersøgelsens respondenter.

#metoo-bevægelsen i dansk politik er et opgør med en forældet kultur. Måske er det også tid til at gøre op med den traditionelle forestilling om, hvordan det skal være at være i klinisk praksis. Dyrlæger ønsker medbestemmelse, forudsigelighed, anerkendelse, bedre løn og en følelse af ikke blot at være en forbrugsvare med begrænset holdbarhed.

 

Løn og interessetid

Løn og tanker om ulønnet arbejde fylder rigtig meget i de svar, der bliver givet. Det er angivet som den væsentligste årsag til at respondenterne er stoppet i praksis. Man kan ikke generalisere på baggrund af denne undersøgelse, men når nogle angiver at de får 35.000 i månedsløn for 40-45 timers real arbejdstid, arbejder i frokostpauserne og ofte har en times selvbetalt interessetid til at færdiggøre journalerne, så giver det en forståelse af, at der kan være udfordringer i nogle praksis. Det er også forståeligt når nogle vælger at skifte til en anden branche mod 50% mere i løn samt faste arbejdstider.

Fik 50% bedre løn og mere frihed, da jeg skiftede til industrien”

 

Savner dialog om udvikling og forandring

Flere af de dyrlæger, der har forladt erhvervet, kigger tilbage gennem erfaringens briller. De hæfter sig især ved at være blevet mødt af en ”sådan-er-det-at-være-i-praksis-tilgang”, og at den holdning har blokeret for mulige forandringer. Der blev savnet villighed til en konstruktiv og åben dialog, hvor man som medarbejder følte sig hørt og hvor ens forslag blev taget alvorligt. Og så mener flere, at der kan laves rigtigt meget positiv optimering, hvis man adapterer en LEAN- og procesoptimeringstilgang. Og at denne optimering er en forudsætning for bedre flow og økonomi.

”En moderne arbejdsdag berør på individets kompetencer i bytte for en fleksibel hverdag – frem for ”sådan har vi altid gjort”, ”vi kan ikke forskelsbehandle” og for 20 år siden, måtte jeg også bide i det sure æble-anekdoter

Der blev ikke lyttet, når jeg gentagne gange fortalte om mine problemer. Til sidst mistede jeg troen på, at det ville blive bedre”.

 

På dybt vand fra dag 1 – og manglende udviklingsmuligheder

Mange beskriver at have andre faglige standarder end klinikkens og føler sig presset til at levere en faglighed, som de ikke kan stå inde for og som i nogle tilfælde er direkte ulovlige. Som nyuddannet kommer man med meget begrænset faglighed og føler at man bliver kastet ud på dybt vand for at lære at svømme. Mange efterlyser en reel vilje i praksis til kompetenceudvikling og meget gerne et mere formaliseret udviklingsprogram. Endelig giver man udtryk for et ønske om mere faglig sparring.

”Jeg kunne godt have brugt mere hjælp fra chefen … Det var for meget learning by doing. Jeg stod ofte i en situation, hvor jeg ikke følte at jeg magtede opgaven og jeg ikke havde en chef eller en kollega, der kunne komme og hjælpe”

Minimal opbakning til videreuddannelse og kompetenceudvikling i arbejdstiden. Dette skal helst foregå i egen fritid og være omkostningsfrit for ledelsen”

Arbejdspres, forstyrrelser og manglende struktur

Flere beskriver at være ansat i klinikker, hvor stress og udbrændthed er en del af hverdagen hos både ledere og medarbejdere. Cheferne er selv overbebyrdet med arbejde og evner ikke at finde overblikket og lede andre, når de er hvirvlet ind i en 60+ timers arbejdsuge. Der tales meget om urealistisk planlægning i hverdagen samt bemandingsplaner, der ikke går op. Flere kommenterer at være i et solidt arbejdspres fra de kommer til de går – uden tid til at spise frokost eller samle tankerne.

”Travl hverdag, hver dag. Sjældent mulighed for at sidde ned og spise frokost. Næsten dagligt overarbejde (+1 time)”

 

Vagter, uforudsigelige arbejdstider og ”interessetid”

Arbejdstiders uforudsigelighed og vagter fylder meget i kommentarfelterne i undersøgelsen. Det er lettere at have dyrlægeerhvervet, som et kald, når man har en hjemmegående kone eller udeboende børn. Sådan ser det ikke ud for alle ansatte dyrlæger i dag. Især for unge mødre med ”udearbejdende mænd” kan det være vanskeligt at få hverdagen til at gå op. Mange skriver, at det er vanskeligt at få en fornuftig work-life-balance, når man har vagt og når man ikke ved, hvornår man kommer hjem fra arbejde. Flere efterspørger indflydelse på egen arbejdstid.

”Familielivet kunne umuligt kombineres med arbejdet i praksis. Lange arbejdsdage og ingen familie, der kan hjælpe med at hente børn i børnehave. Lille forståelse for det hos ledelsen”

Manglende lederudvikling

Ordet ”dårlig chef” og ”dårlig ledelse” er nogle af de ord, der går hyppigst igen. Udover de udtalelser, som dækker over ekstremt dårlig kemi mellem leder og medarbejder, så handler det rigtigt meget om leders evne til at skabe en forretningsmodel, der holder samt at opbygge et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på dialog, sparring og støtte i vanskelige situationer. Dertil handler det om at skabe enighed om faglig tilgang, så man som medarbejder kan se sig selv i den faglighed praksis tilbyder.

”Nogle ledere forveksler empati og administration med ledelse.”

Dårlig ledelsesstil og management af personalet, mangel på arbejdsmiljø, empati og sympati fra ledelsen, lemfældig omgang med fagets ry”

Opbakning i forhold til klienter

Det er svært at arbejde fagligt korrekt med kunder med dårlig økonomi” skriver en respondent og andre beskriver det frustrerende i at arbejde med kunder der ikke evner/ønsker at gøre det, som dyrlægen foreslår. I tillæg beskriver flere at de ønsker mere opbakning fra deres chef, når det kommer til at tage korrekte priser for arbejdet.

”Ofte utilfredse kunder, som synes det var for dyrt eller som ønskede at diskutere rigtigheden af udredningsmetoder og diagnoser”.

En af respondenterne fortæller nærmest det hele i citatet:

Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og resultaterne, så kontakt Christian på christian@praqtice.dk eller ring 21456579.

 

Det går tilsyneladende ganske godt med trivslen i dansk veterinærpraksis, men der er plads til forbedringer. Det er hovedkonklusionen på en spørgeskemaundersøgelse, som Dyrlægernes Arbejdsgiverforening har gennemført i landets dyrlægepraksis. Både klinikejere, ansatte dyrlæger, veterinærsygeplejersker, administratorer og elever har medvirket, og hele projektet er foregået i tæt dialog med Ansatte Dyrlægers Organisation og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.

På internationalt plan har der været skræmmende omtale af »compassion fatigue« samt en øget risiko for selvmord blandt dyrlæger. Der er heldigvis ikke noget, der tyder på, at dette skulle være tilfældet i Danmark. Men set i lyset af den seneste tids fokus på emnet har DA ønsket at undersøge, hvordan det egentlig står til med arbejdsglæden på klinikkerne. Og ikke mindst blive klogere på, hvordan trivslen kan forbedres.

Christian Kolthoff har stået for gennemførsel af undersøgelsen, Anne Klindt har skrevet en artikel med links til resultaterne i Dansk Veterinærtidsskrift 2020/No3.

Læs artikel og resultater her. 

 

 

 

 

Dyrehospitaler er gået sammen om at gøre opmærksom på den lokale akutte dyrlægevagt, bl.a. med en hjemmeside. Anne har i udarbejdelsen haft fokus på information om akutte situationer samt førstehjælpsinformation og gode råd til observation mv. Arbejdet har omfattet udarbejdelse af hjemmeside, pressemeddelelse, Google ads, etiketter til foderposer mv. med telefonnummer.

Se hjemmesiden: dyrlægevagtenranders

Pressemeddelelsen resulterede i både spalteplads på print og som det ses her på nettet:

Randers Onsdag

Din Avis Randers

Randers Netavis

 

”The golden days are over. Det bliver aldrig som i de gode gamle dage i hestepraksis,” lød det fra en af de engagerede tilhørere, da Christian holdt foredrag om forretningsudvikling med basis i prissætning og taksering. Mange norske dyrlæger er udfordret på deres indtjening, og Christian var inviteret til at holde oplæg baseret på erfaringerne fra arbejdet med smådyrsklinikkerne. Hovedbudskaberne var:

  • Se dig selv som et brand, der skal bygges og promoveres.
  • Forstå din forretningsmodel og din forretning – og tænk forretning.
  • It’s a mind-game. Begrænsningen er ofte i dit eget hoved.
  • Faglighed er ikke nok. Husk at du er i oplevelsesindustrien, hvor kommunikation er nøglen.
  • I kan lære rigtigt meget af hinanden ved at se på de, der gør det godt.

Her finder du præsentationen og de forskellige regnearksmodeller, som vi legede med. Husk at der er flere underark i Excel-filen:

Præsentationen: Inspirasjonskurs – prising

Excelfil med underark: Kopi af Leg med tal – eksempel

 

Anne: Med Randers Dyrehospital på værestedet Perron 4 til sundhedstjek og behandling af udsattes kæledyr. Det får mit hjerte til at smelte! PÅ frivillig basis behandler dyrlæger og veterinærsygeplejersker to gange om året hunde og katte, papegøjer og krybdyr for hjemløse og andre sårbare borgere, hvis dyr har brug for denne hjælp. Jeg havde fornøjelsen af at være med i december 2019 og opleve den store omsorg, som ejerne har for deres kæledyr: “Jeg går hellere selv sulten i seng end at min hund skal gøre det,” er den typiske bemærkning. Siden 2016 har Randers Dyrehospital haft kontakt med værestedet og dets brugere omkring sundhedsdagene, og nu kender parterne hinanden. Tilliden er opbygget og resultaterne af behandlingerne viser sig.

Sundhedsdagene er et led i vores projekt Hund Forbi. Og min deltagelse på sundhedsdagen er et led i at få skaffet omtale og sponsorer, så vi kan hjælpe endnu flere kæledyr. At jeg ikke er den eneste, der bliver rørt over dette tiltag, viser mit Facebookopslag om begivenheden med al tydelighed: Randers Dyrehospital Facebook opslag om sundhedsdag på Perron 4