Hvorfor forlader dyrlæger branchen?
Undersøgelse giver svaret: Disse 6 overvejelser bør du gøre dig, hvis du vil holde på dine medarbejdere
Når 134 personer skriver det samme, så er der måske noget om snakken. I september udsende praQtice en spørgeundersøgelse ”Dyrlæge – hvorfor forlod du praksis”. Responsen var overvældende. Få her gode råd til, hvordan du som chef kan forbedre arbejdsmiløjet og holde på medarbejderne. Artiklen indeholder citater fra undersøgelsens respondenter.
#metoo-bevægelsen i dansk politik er et opgør med en forældet kultur. Måske er det også tid til at gøre op med den traditionelle forestilling om, hvordan det skal være at være i klinisk praksis. Dyrlæger ønsker medbestemmelse, forudsigelighed, anerkendelse, bedre løn og en følelse af ikke blot at være en forbrugsvare med begrænset holdbarhed.
Løn og interessetid
Løn og tanker om ulønnet arbejde fylder rigtig meget i de svar, der bliver givet. Det er angivet som den væsentligste årsag til at respondenterne er stoppet i praksis. Man kan ikke generalisere på baggrund af denne undersøgelse, men når nogle angiver at de får 35.000 i månedsløn for 40-45 timers real arbejdstid, arbejder i frokostpauserne og ofte har en times selvbetalt interessetid til at færdiggøre journalerne, så giver det en forståelse af, at der kan være udfordringer i nogle praksis. Det er også forståeligt når nogle vælger at skifte til en anden branche mod 50% mere i løn samt faste arbejdstider.
”Fik 50% bedre løn og mere frihed, da jeg skiftede til industrien”
Savner dialog om udvikling og forandring
Flere af de dyrlæger, der har forladt erhvervet, kigger tilbage gennem erfaringens briller. De hæfter sig især ved at være blevet mødt af en ”sådan-er-det-at-være-i-praksis-tilgang”, og at den holdning har blokeret for mulige forandringer. Der blev savnet villighed til en konstruktiv og åben dialog, hvor man som medarbejder følte sig hørt og hvor ens forslag blev taget alvorligt. Og så mener flere, at der kan laves rigtigt meget positiv optimering, hvis man adapterer en LEAN- og procesoptimeringstilgang. Og at denne optimering er en forudsætning for bedre flow og økonomi.
”En moderne arbejdsdag berør på individets kompetencer i bytte for en fleksibel hverdag – frem for ”sådan har vi altid gjort”, ”vi kan ikke forskelsbehandle” og for 20 år siden, måtte jeg også bide i det sure æble-anekdoter
”Der blev ikke lyttet, når jeg gentagne gange fortalte om mine problemer. Til sidst mistede jeg troen på, at det ville blive bedre”.
På dybt vand fra dag 1 – og manglende udviklingsmuligheder
Mange beskriver at have andre faglige standarder end klinikkens og føler sig presset til at levere en faglighed, som de ikke kan stå inde for og som i nogle tilfælde er direkte ulovlige. Som nyuddannet kommer man med meget begrænset faglighed og føler at man bliver kastet ud på dybt vand for at lære at svømme. Mange efterlyser en reel vilje i praksis til kompetenceudvikling og meget gerne et mere formaliseret udviklingsprogram. Endelig giver man udtryk for et ønske om mere faglig sparring.
”Jeg kunne godt have brugt mere hjælp fra chefen … Det var for meget learning by doing. Jeg stod ofte i en situation, hvor jeg ikke følte at jeg magtede opgaven og jeg ikke havde en chef eller en kollega, der kunne komme og hjælpe”
”Minimal opbakning til videreuddannelse og kompetenceudvikling i arbejdstiden. Dette skal helst foregå i egen fritid og være omkostningsfrit for ledelsen”
Arbejdspres, forstyrrelser og manglende struktur
Flere beskriver at være ansat i klinikker, hvor stress og udbrændthed er en del af hverdagen hos både ledere og medarbejdere. Cheferne er selv overbebyrdet med arbejde og evner ikke at finde overblikket og lede andre, når de er hvirvlet ind i en 60+ timers arbejdsuge. Der tales meget om urealistisk planlægning i hverdagen samt bemandingsplaner, der ikke går op. Flere kommenterer at være i et solidt arbejdspres fra de kommer til de går – uden tid til at spise frokost eller samle tankerne.
”Travl hverdag, hver dag. Sjældent mulighed for at sidde ned og spise frokost. Næsten dagligt overarbejde (+1 time)”
Vagter, uforudsigelige arbejdstider og ”interessetid”
Arbejdstiders uforudsigelighed og vagter fylder meget i kommentarfelterne i undersøgelsen. Det er lettere at have dyrlægeerhvervet, som et kald, når man har en hjemmegående kone eller udeboende børn. Sådan ser det ikke ud for alle ansatte dyrlæger i dag. Især for unge mødre med ”udearbejdende mænd” kan det være vanskeligt at få hverdagen til at gå op. Mange skriver, at det er vanskeligt at få en fornuftig work-life-balance, når man har vagt og når man ikke ved, hvornår man kommer hjem fra arbejde. Flere efterspørger indflydelse på egen arbejdstid.
”Familielivet kunne umuligt kombineres med arbejdet i praksis. Lange arbejdsdage og ingen familie, der kan hjælpe med at hente børn i børnehave. Lille forståelse for det hos ledelsen”
Manglende lederudvikling
Ordet ”dårlig chef” og ”dårlig ledelse” er nogle af de ord, der går hyppigst igen. Udover de udtalelser, som dækker over ekstremt dårlig kemi mellem leder og medarbejder, så handler det rigtigt meget om leders evne til at skabe en forretningsmodel, der holder samt at opbygge et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på dialog, sparring og støtte i vanskelige situationer. Dertil handler det om at skabe enighed om faglig tilgang, så man som medarbejder kan se sig selv i den faglighed praksis tilbyder.
”Nogle ledere forveksler empati og administration med ledelse.”
”Dårlig ledelsesstil og management af personalet, mangel på arbejdsmiljø, empati og sympati fra ledelsen, lemfældig omgang med fagets ry”
Opbakning i forhold til klienter
”Det er svært at arbejde fagligt korrekt med kunder med dårlig økonomi” skriver en respondent og andre beskriver det frustrerende i at arbejde med kunder der ikke evner/ønsker at gøre det, som dyrlægen foreslår. I tillæg beskriver flere at de ønsker mere opbakning fra deres chef, når det kommer til at tage korrekte priser for arbejdet.
”Ofte utilfredse kunder, som synes det var for dyrt eller som ønskede at diskutere rigtigheden af udredningsmetoder og diagnoser”.
En af respondenterne fortæller nærmest det hele i citatet:
Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og resultaterne, så kontakt Christian på christian@praqtice.dk eller ring 21456579.
