I januar 2024 købte vi sammen med Randers Dyrehospital en klinik, som ligger nogenlunde midtvejs mellem Randers og vores kontor i Ry, nemlig Favrskov Dyreklinik i Hadsten. Det var dog på ingen måde geografien, der var afgørende for købet. Det var mulighederne på klinikken. Med økonomisk boost og med hjælp til at understøtte driften og udviklingen samt på sigt samarbejdsmuligheder glæder vi os til at følge Favrskov Dyrekliniks udvikling.
Det, som kendetegner klinikken, er et super engageret og mangfoldigt hold af medarbejdere, hvor klinikarbejdet betyder rigtig meget.
Tidligere ejer Dorthe Nyrup er heldigvis fortsat på klinikken, men har dog flest arbejdstimer som udekørende hestedyrlæge. Så er det godt, at der er andre gode folk til at tage over på smådyr; både velkendte ansigter i huset og 2 nye dyrlæger, som er kommet til siden vores overtagelse. Jannie fra praQtice er klinikmanager og sørger for, at folk på klinikken kan koncentrere sig om det faglige, veterinære arbejde, imens hun griber de andre bolde.
Vi glæder os til samarbejdet. Se mere om Favrskov Dyreklinik
Det betyder, at praQtice nu er medejer af syv dyreklinikker og et CT-selskab. Alle klinikkerne har vidt forskellige profiler, hvilket gør det utroligt spændende for os at være en del af. I samarbejde de dyrlæger på klinikkerne, der er medejere og sammen med de ansatte afprøver vi forskellige tiltag for at skabe gode arbejdspladser. Vores fokus er sundt arbejdsmiljø og sund forretning. Vi tager altid udgangspunkti workshops, hvor alle kommer til orde og hvor vi får vendt og drejet drømme, visioner, planer, ønsker osv. Heldigvis arbejder vi på klinikkerne sammen med en masse, som har lyst til at prøve at omsætte dette til praksis. Det hjælper vi med.