En ny spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 151 VSP’er, der har forladt branchen, giver ny viden om, hvad der skal til for at få dem til at blive. De primære årsager til flugten fra branchen er velkendte: Dårlig løn, dårlig ledelse og manglende anerkendelse. Det interessante ved den nye undersøgelse er vægtningen af udfordringerne og løsningsforslagene, som bliver kortlagt igennem både data og deltagernes egne ord.

Mange vsp’er søger væk fra smådyrsbranchen efter blot et par år i erhvervet. Ifølge vsp’ernes fagforening er gennemsnitsalderen på vsp’er 35 år baseret på lønstatistik for faggruppen. Til sammenligning er human-sygeplejerskernes gennemsnitsalder 45,7 år (2018-tal, kilde: Dansk Sygeplejeråd).

Den veterinære branche vinker således farvel til alt for mange uddannede vsp’er efter få år, og smådyrsklinikker har mange steder svært ved at rekruttere og fastholde erfarent personale.

I en ny undersøgelse med titlen ’Hvorfor forlader vsp’er branchen?’ har 151 vsp’er, som har søgt væk fra branchen, udfyldt et spørgeskema om problemerne og løsningsforslag. Ud af de 151 har godt en tredjedel svaret, at de har forladt branchen efter kun 1-3 år. Svarene giver et tydeligt billede af, at utilfredsheden melder sig efter ganske få år (retfærdighedsvist skal nævnes, at syv af deltagerne ikke kunne finde vsp-job eksempelvis grundet geografi, arbejdstid, besparelser el. lign.)

Hvad er værst?

I undersøgelsen bliver deltagerne bedt om at prioritere årsagerne til deres fratræden. Her topper ’Dårlig løn’ og ’Dårlig ledelse’ efterfulgt af ’Manglende karriere- og udviklingsmuligheder samt begrænset kursusudvalg’ og ’Jeg følte mig ikke anerkendt og værdsat’. Der, hvor undersøgelsen for alvor giver os mulighed for at finde ind til kernen af problemerne, er respondenternes mange kommentarer. To typiske eksempler på kommentarer om årsagen til at forlade branchen er:

’Manglende muligheder for selvstændig udvikling af faget og videreuddannelse. Usikkerhed i fht om man ville kunne holde til jobbet i fremtiden. Løn og arbejdstider.’

’Lønnen var for dårlig (….) jeg løb surt i at vejlede om foder, tage telefonen og de administrative opgaver. Jeg havde svært ved at se, hvordan jeg kunne udvikle mig i jobbet og søgte væk.’

Læs om Vellivsprojektet Arbejdsglæde i praksis

Hæv fagopgaverne og lønnen kan følge med op

Christian Kolthoff, dyrlæge, forretningsudvikler og klinikejer, står bag undersøgelsen. Han har som konsulent i branchen og som medstifter af Vetfællesskabet, hvor der foregår drøftelser og sparring om udfordringer på klinikker, kontakt med mange veterinære arbejdspladser. Om den væsentligste årsag til flugten fra branchen, nemlig dårlig løn, siger han:

”Vi må erkende, at vi har skruet forretningsmodellen forkert sammen. Ud over at priserne skal i vejret, ligger en del af løsningen på lønniveaet i at ændre på opgavefordelingen. vsp’ere skal lave mere af det faglige arbejde, der i dag er forbeholdt dyrlægerne og så skal flere af vsp’ernes rutinearbejde overtages af ufaglært arbejdskraft. Flere kan også stå for ledelsesmæssige opgaver.

Det giver dyrlægerne mulighed for at tage opgaver ind, som de kan taksere en højere timepris for, og samtidig fritager man vsp’er for opgaver, som de typisk ikke brænder for.”

I undersøgelsen leverer vsp’erne selv løsningsforslag, og mange af dem handler om at give faggruppen flere fagrelevante opgaver:

”Jeg vil gerne slå et slag for, at vsp’er får lov til mere og ikke behandles som nogle, der skal holdes nede. Her tænker jeg bl.a. på den indtjening, vi kan give praksis ved at (…) have konsultationer (…) Vi må giver sedation (…), men ikke lave akupunktur. Vi må medicinere indlagte dyr, men ikke underskrive en recept på genbestilling af i forvejen aftalt medicin eller stemple en ormekur i et pas (…) Listen er lang med ting, der vil gøre hverdagen lettere og giver os mere kvalitet og ansvar i vores hverdag.”

Undersøgelsen skriger på lederudvikling

Christian Kolthoff hæfter sig ved, at den næstvigtigste årsager til, at vsp’er vender branchen ryggen, handler om dårlig ledelse: ”Selvom resultaterne påvirkes af, at vi har spurgt de, der har forladt branchen, er vi nødt til at forholde os til, at undersøgelsen skriger på lederudvikling især fordi parametrene ’Dårlig ledelse’, ’Manglende karriere- og udviklingsmuligheder’ og ’Jeg følte mig ikke anerkendt og værdsat’ topper. Det gør et stort indtryk på mig at læse alle de personlige kommentarer, som respondenterne knytter til svarene. Især når jeg samtidig modtager personlige messenger-beskeder som ”Tusind tak for at du tager hul på den betændte byld,” siger han og tilføjer, at hans nyetablerede Facebookgruppe ’Arbejdsglæde i dyrlægepraksis’ boomede med over 700 medlemmer og et hav af kommentarer i løbet af få dage.

Kontakt Christian på christian@praqtice.dk eller 21456579, hvis du vil høre nærmere om rapporten.

Læs også:

• Resultaterne af den trivselsundersøgelse, som Dyrlægernes Arbejdsgiverforening gennemførte i 2019-20.
• Artikel i fagbladet Dyrlægen fra oktober 2017 om vsp’ers flugt fra branchen ’Rutinerede kræfter forlader branchen’

HVAD SKAL DER SKE NU? Christian Kolthoff: ”Styrken ved denne undersøgelse er, at den lader vsp’er sætte deres egne ord på problemerne og mange af dem kommer også med løsningsforslag til spørgsmålet ”Hvad kunne få dig til at vende tilbage til branchen?” Næste skridt bliver at tage undersøgelsens resultat ind i en sparringsgruppe med repræsentanter for DA, ADO og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.” Her på sitet følger vi op med reaktioner fra nøglepersoner på undersøgelsens resultater.

VETFÆLLESSKABET OG ARBEJDSMILJØ: For et år siden var Christian Kolthoff med til at etablere Vetfællesskabet, som er et andelsselskab med 23 klinikker. Her har undersøgelsen givet anledning til drøftelser og sparring i Vetfællesskabet, som vil arbejde videre med emnet. Ledelse og ansatte i tæt samarbejde. Læs om Vetfællesskabet