Den Danske Dyrlægeforening gennemfører i marts måned en stor arbejdsmiljøundersøgelse, der skal kortlægge trivslen i klinisk praksis.
Deltag ved at få din arbejdsgiver til at indsende din og dine kollegers mailadresse til: trivsel@ddd.dk
Dyrlæger sælger deres klinikker for billigt og uden at have forberedt processen godt nok. praQtice klæder klinikejere på til at stå stærkere i salgsprocessen.
”Hvis man går i dialog med klinikopkøbere og -kæder uden at have foretaget de nødvendige justeringer og optimeringer af sin virksomhed, så svarer det til at sætte sin bil til salg uden at have gjort den ren. Det er afgørende at forstå prissætning og tilrettelægge processen i god tid for at sikre sig et godt afkast og gode vilkår,” lyder det fra forretningsudvikler Christian Kolthoff. Han arbejder med rådgivning af klinikejere, og de ser gang på gang, at dyrlæger sælger alt for billigt og på for uoplyst et grundlag.
Forhandling indledes før, man tror det
Mange selvstændigt ejede klinikker bliver kontaktet af kapitalfonde med tilbud om opkøb. Hvis man har svært ved at overskue ansvaret og forpligtelserne, opgaverne og uvisheden i en turbulent tid, hvor mange lader sig opkøbe, så kan det være fristende at slå til. Men man skal tænke sig godt om og sørge for at få rådgivning i god tid. Helst et par år inden salget, så man kan nå at trimme sin klinik og ALTID inden forhandlingerne indledes.
Forarbejde kan fordoble værdien
Forretningsudvikler Christian Kolthoff, som er dyrlæge, medejer af fem dyreklinikker og rådgiver i praQtice for den veterinære branche med 20 års erfaring og over 130 klinikker i porteføljen, arbejder som udgangspunkt for at bevare klinikker på dyrlægers egne hænder. Men han erkender, at stadig flere ser sig fristet til at lade sig opkøbe af kapitalfonde. Efter at have fulgt med i, at mange af disse handler kunne håndteres langt bedre set fra klinikejeres side, har han kastet sig ind i en kamp for at rette op på dette:
”Det ærgrer mig at se, når dyrlæger, som i årevis har knoklet for deres klinik, ikke får gjort det forarbejde, der kan øge værdien af deres livsværk til måske det dobbelte eller mere. Tag for eksempel en klinik, som omsætter 10 mio. kr. og har en bundlinje på 500.000,-. Opkøbere har måske tilbudt en pris på 3,5 mio. kr. (= kapitaliseringsfaktor 7). Hvis vi som rådgivere kommer ind i tide, kan vi måske optimere bundlinjen til 800.000,- og kapitaliseringsfaktoren til 9. Så er prisen pludselig steget til mere end det dobbelte.”
Få hjælp til det komplekse
Der er mange begreber at hitte rede i, og et af de afgørende er kapitaliseringsfaktor. Helt basalt køber kapitalfonde ud fra en model, der hedder ”resultat før finans” gange en kapitaliseringsfaktor. Ud over det skal der aftales løn og ansættelsesvilkår samt forhandles en eventuel lejekontrakt, hvis man ejer bygningerne. Alt i alt er der altså en del håndtag at dreje på, og derfor kan der være rigtig mange penge at tjene ved at investere i god rådgivning, da man både har mulighed for at ”trimme klinikken til salg” (øge bundlinjen) og påvirke kapitaliseringsfaktoren samt forhandle en god løn og husleje.
Kæderne har luft i økonomien til at betale en god pris
Christian Kolthoff kan ikke understrege ofte nok, at man som sælger skal vide, hvad klinikken repræsenterer af værdi for kapitalfondene, så man har modet til at forlange en ordentlig pris:
”Forretningsmodellen bag kapitalfondenes opkøb er, at de køber klinikker, slår dem sammen og optimerer. Køber en kæde for eksempel 30 klinikker for 300 mio.kr., kan de typisk sælges til en pris på 5-8 gange det beløb, som man har givet. Dvs. 2 mia.kr. +/-. Opkøberne vil typisk tilbyde en pris, der inspirerer klinikejer til at sælge, men samtidig vil de selvfølgelig prøve at holde prisen nede; formentlig med et udsagn om, at der er et ’loft’. Sådan er gamet. Derfor er det vigtigt, at man har kapitalfondenes forretningsmodel in mente og kontakter en god rådgiver helt fra den indledende fase,” mener han.
Forbliv ’herre i egen klinik’ med det gode liv i praksis
Christian Kolthoff peger på, at der findes gode alternativer til et salg, hvor man kan leve ’det gode liv i praksis’ og fortsat være ’herre i egen klinik’:
”Jeg har stiftet to netværk af selvstændigt ejede klinikker: “Vetfællesskabet” i Danmark og “Vetfokus” i Norge. Her kan man få hjælp og sparring til eksempelvis forretningsudvikling, drift, økonomi, administration, HR, arbejdsmiljø og markedsføring. Netværkene er inde i en rivende udvikling lige nu og vi er i gang med at opskalere hjælpen og porteføljen af, hvad vi kan løfte sammen. Det er mit hjertebarn og jo flere vi er, jo stærkere står vi,” siger han og tilføjer, at der desuden er en lang række fordele i form af indkøbsaftaler, billige kurser, adgang til viden om markedet samt stor indflydelse. Netværkene er etableret med en klausul om, at de ikke kan videresælges.
Ejerskifte
Skal I i gang med et generationsskifte? Skal I have en ny ejer med om bord? Eller skal der på anden vis ske ændringer i ejerkredsen? Christian Kolthoff har hjulpet mange klinikker igennem sådanne overgangsperioder og forandringer. Kontakt ham på 21456579, hvis du vil høre nærmere om, hvad han kan hjælpe med.
Vi gentager succesen 🙂
Gik du glip af Vetfællesskabets online-event med programmet:
- ‘Øg bundlinjen og bliv glad imens. Få 10 fif’ Indlæg v. Christian Kolthoff.
- Hør om Vetfællesskabet og hvad du får ud af at være medlem. Medlemmerne fortæller.
Bare rolig! Vi gentager arrangementet den 7. juni.
Er du interesseret og er du ejer af en selvstændigt ejet dyreklinik? Send en mail til jannie@praqtice.dk om, at du er interesseret og du bliver skrevet på listen og inviteret til næste gang. Læs mere om Vetfællesskabet.
Ønsker din klinik en årlig arbejdsglædemåling efter samme spørgeramme som den der blev udsendt via DDD i 2019 og 2020?
I 2021 kræver det, at den bestilles på forhånd, da opgaven ikke længere ligger i regi af DA.
Rapporten bestilles ved at sende en mail til jannie@praqtice.dk. Derefter modtager du et link til spørgeundersøgelsen og får efterfølgende fremsendt en rapport. Deltog du også sidste år, vil du modtage en rapport med gennemsnit af alle respondenter samt klinikkens tal for året før, hvis du accepterer, at praQtice får tilsendt dine data.
Vedr. anonymitet: I spørgerammen skal man i år ikke angive alder, titel mv. Undersøgelsen har hele tiden været anonym, men for at imødekomme de deltagere, som har givet udtryk for usikkerhed vedr. dette, er felterne nu fjernet.
Undersøgelsen udsendes i løbet af november og rapporten modtages i 14 dage efter igangsættelse.
Pris per klinik: 1.250,- + moms.
Du kan læse mere om brugen af arbejdsglæderapporterne her:
https://www.ddd.dk/virksomhedsejer/arbejdsmiljoe/trivselsundersoegelse-i-klinisk-praksis/
DDD undersøgelse i nyt format i 2022
I samarbejde med DDD & TAK (Tænketank for arbejdsglæde i klinisk praksis) udsendes primo 2022 en arbejdsglædeundersøgelse med en anden spørgeramme og lidt andet sigte. Denne rapport udkommer ikke på klinikniveau.
Arbejdsglæde i praksis er et projekt, der skal styrke trivsel på dyreklinikker. Det er finansieret af Velliv Foreningen og branchen. Vi kan næsten ikke få armene ned, for vi brænder for at arbejde med arbejdsglæde og med vores mange års erfaring i dyreklinikbranchen oplever vi, at der er et stigende behov for at sætte fokus på den mentale sundhed. Nu har vi fået 900.000 fra Vellivforeningen og dertil en lang række sponsorater fra branchen. Det bliver så spændende!
Projektets aktiviteter omfatter bl.a. lederudvikling, workshops, værktøjer, certificering, netværk, analyse mv. og løber af stablen i 2022-23.
- Er der noget, som du mener, at vi bør have fokus på og inddrage i projektet?
- Vil du være ambassadør for projektet?
Send dit forslag til projektleder anne@praqtice.dk
Teknikken spillede og deltagerne melder om stort udbytte af online-hands-on tandkursus.
I Sverige stod underviser og tanddyrlæge Camilla Heinze klar med kadaver, instrumenter i hænderne og en onlineforbindelse, der gjorde det muligt for deltagere at følge hendes arbejde og instrukser. I Danmark og Norge sad 7 kursusdeltagere på samme vis klar i deres egen klinik, og kunne løbende udføre tandbehandling på kadavere i eget tandrum og med egne instrumenter. Med på linien var også Jannie til monitorering og Jysk IT som teknisk support.
Forløbet var en testopsætning forud for den 1-årige online tanduddannelse med Brook Niemiec og Camilla Heinze, der starter den 25. november. Læs mere om uddannelsen og tilmelding : Tanduddannelse med Brook Niemiec og Camilla Heinze
Camilla er også godt tilfreds med kurset og vurderer, at dyrlæger får rigtig meget ud af online metoden samtidig med, at de sparer tid sammenlignet med at skulle på et fysisk kursus.
Det danske Vetfællesskab for selvejende klinikker har nu 24 medlemmer. Bestyrelsen ønsker, at fællesskabet når op på 40-50 for at kunne få det helt optimale ud af sparring, kursusudbydelse, kunne tilbyde medlemmerne gode priser osv. Derfor har den fået Anne til at lave en præsentationsvideo henvendt til klinikker, som er interesseret i at vide mere om dét at være medlem. Det var ikke svært at finde medlemmer, der gerne ville fortælle om, hvad lige præcis de får ud af netværket:
Undersøgelse giver svaret: Disse 6 overvejelser bør du gøre dig, hvis du vil holde på dine medarbejdere
Når 134 personer skriver det samme, så er der måske noget om snakken. I september udsende praQtice en spørgeundersøgelse ”Dyrlæge – hvorfor forlod du praksis”. Responsen var overvældende. Få her gode råd til, hvordan du som chef kan forbedre arbejdsmiløjet og holde på medarbejderne. Artiklen indeholder citater fra undersøgelsens respondenter.
#metoo-bevægelsen i dansk politik er et opgør med en forældet kultur. Måske er det også tid til at gøre op med den traditionelle forestilling om, hvordan det skal være at være i klinisk praksis. Dyrlæger ønsker medbestemmelse, forudsigelighed, anerkendelse, bedre løn og en følelse af ikke blot at være en forbrugsvare med begrænset holdbarhed.
Løn og interessetid
Løn og tanker om ulønnet arbejde fylder rigtig meget i de svar, der bliver givet. Det er angivet som den væsentligste årsag til at respondenterne er stoppet i praksis. Man kan ikke generalisere på baggrund af denne undersøgelse, men når nogle angiver at de får 35.000 i månedsløn for 40-45 timers real arbejdstid, arbejder i frokostpauserne og ofte har en times selvbetalt interessetid til at færdiggøre journalerne, så giver det en forståelse af, at der kan være udfordringer i nogle praksis. Det er også forståeligt når nogle vælger at skifte til en anden branche mod 50% mere i løn samt faste arbejdstider.
”Fik 50% bedre løn og mere frihed, da jeg skiftede til industrien”
Savner dialog om udvikling og forandring
Flere af de dyrlæger, der har forladt erhvervet, kigger tilbage gennem erfaringens briller. De hæfter sig især ved at være blevet mødt af en ”sådan-er-det-at-være-i-praksis-tilgang”, og at den holdning har blokeret for mulige forandringer. Der blev savnet villighed til en konstruktiv og åben dialog, hvor man som medarbejder følte sig hørt og hvor ens forslag blev taget alvorligt. Og så mener flere, at der kan laves rigtigt meget positiv optimering, hvis man adapterer en LEAN- og procesoptimeringstilgang. Og at denne optimering er en forudsætning for bedre flow og økonomi.
”En moderne arbejdsdag berør på individets kompetencer i bytte for en fleksibel hverdag – frem for ”sådan har vi altid gjort”, ”vi kan ikke forskelsbehandle” og for 20 år siden, måtte jeg også bide i det sure æble-anekdoter
”Der blev ikke lyttet, når jeg gentagne gange fortalte om mine problemer. Til sidst mistede jeg troen på, at det ville blive bedre”.
På dybt vand fra dag 1 – og manglende udviklingsmuligheder
Mange beskriver at have andre faglige standarder end klinikkens og føler sig presset til at levere en faglighed, som de ikke kan stå inde for og som i nogle tilfælde er direkte ulovlige. Som nyuddannet kommer man med meget begrænset faglighed og føler at man bliver kastet ud på dybt vand for at lære at svømme. Mange efterlyser en reel vilje i praksis til kompetenceudvikling og meget gerne et mere formaliseret udviklingsprogram. Endelig giver man udtryk for et ønske om mere faglig sparring.
”Jeg kunne godt have brugt mere hjælp fra chefen … Det var for meget learning by doing. Jeg stod ofte i en situation, hvor jeg ikke følte at jeg magtede opgaven og jeg ikke havde en chef eller en kollega, der kunne komme og hjælpe”
”Minimal opbakning til videreuddannelse og kompetenceudvikling i arbejdstiden. Dette skal helst foregå i egen fritid og være omkostningsfrit for ledelsen”
Arbejdspres, forstyrrelser og manglende struktur
Flere beskriver at være ansat i klinikker, hvor stress og udbrændthed er en del af hverdagen hos både ledere og medarbejdere. Cheferne er selv overbebyrdet med arbejde og evner ikke at finde overblikket og lede andre, når de er hvirvlet ind i en 60+ timers arbejdsuge. Der tales meget om urealistisk planlægning i hverdagen samt bemandingsplaner, der ikke går op. Flere kommenterer at være i et solidt arbejdspres fra de kommer til de går – uden tid til at spise frokost eller samle tankerne.
”Travl hverdag, hver dag. Sjældent mulighed for at sidde ned og spise frokost. Næsten dagligt overarbejde (+1 time)”
Vagter, uforudsigelige arbejdstider og ”interessetid”
Arbejdstiders uforudsigelighed og vagter fylder meget i kommentarfelterne i undersøgelsen. Det er lettere at have dyrlægeerhvervet, som et kald, når man har en hjemmegående kone eller udeboende børn. Sådan ser det ikke ud for alle ansatte dyrlæger i dag. Især for unge mødre med ”udearbejdende mænd” kan det være vanskeligt at få hverdagen til at gå op. Mange skriver, at det er vanskeligt at få en fornuftig work-life-balance, når man har vagt og når man ikke ved, hvornår man kommer hjem fra arbejde. Flere efterspørger indflydelse på egen arbejdstid.
”Familielivet kunne umuligt kombineres med arbejdet i praksis. Lange arbejdsdage og ingen familie, der kan hjælpe med at hente børn i børnehave. Lille forståelse for det hos ledelsen”
Manglende lederudvikling
Ordet ”dårlig chef” og ”dårlig ledelse” er nogle af de ord, der går hyppigst igen. Udover de udtalelser, som dækker over ekstremt dårlig kemi mellem leder og medarbejder, så handler det rigtigt meget om leders evne til at skabe en forretningsmodel, der holder samt at opbygge et godt og trygt arbejdsmiljø med fokus på dialog, sparring og støtte i vanskelige situationer. Dertil handler det om at skabe enighed om faglig tilgang, så man som medarbejder kan se sig selv i den faglighed praksis tilbyder.
”Nogle ledere forveksler empati og administration med ledelse.”
”Dårlig ledelsesstil og management af personalet, mangel på arbejdsmiljø, empati og sympati fra ledelsen, lemfældig omgang med fagets ry”
Opbakning i forhold til klienter
”Det er svært at arbejde fagligt korrekt med kunder med dårlig økonomi” skriver en respondent og andre beskriver det frustrerende i at arbejde med kunder der ikke evner/ønsker at gøre det, som dyrlægen foreslår. I tillæg beskriver flere at de ønsker mere opbakning fra deres chef, når det kommer til at tage korrekte priser for arbejdet.
”Ofte utilfredse kunder, som synes det var for dyrt eller som ønskede at diskutere rigtigheden af udredningsmetoder og diagnoser”.
En af respondenterne fortæller nærmest det hele i citatet:
Hvis du vil vide mere om undersøgelsen og resultaterne, så kontakt Christian på christian@praqtice.dk eller ring 21456579.
Børsen Gazelle 2021, 2023 og 2024
