Pr. 1. oktober 2025 har vi indgået medejerskab af Langå Dyrehospital sammen med Randers Dyrehospital. Langå Dyrehospital favner også Sundt Hesteliv. I ejerkredsen indgår også dyrlæge Mette Ebbensgaard. Vi glæder os til samarbejdet. Mød teamet her.
Vil du gerne med ombord i en af de klinikker, som vi samarbejder med?
“Jeg ser praQtice som et stærkt værdifællesskab,” sagde Camilla Agger fra Byens Dyreklinik Viby J. for nylig til os. Vi indgik kampagniskab med hende i 2025, og blev rigtig glade for den beskrivelse! Og i samme uge sagde en ansat dyrlæge, at han rigtig gerne ville arbejde på en af de klinikker, som vi er medejere af eller på anden vis samarbejder med, fordi det er med til at give nogle stærke værdier, som mærkes i hverdagen. Det handler om arbejdsglæde kombineret med en sund forretning, som man som ansat har lyst til at give sit bidrag til.
Det er for alvor ved at gå op for os, at ‘rygtet spredes. Vi har fat i noget rigtigt. Og godt. Som både ledere og medarbejdere efterspørger. Det er vi i gang med at undersøge nærmere. Vi vender tilbage 🙂 I mellemtiden kan du læse mere om vores samarbejder – og se, om vi lige nu er på udkig efter netop dig, se her
Dyrlæge Katrine Langvad solgte sin smådyrsklinik i Fredensborg med hjælp fra praQtice.
”Jeg havde været i gang med salgsprocessen i lang tid med mange forskellige samarbejdspartnere, og der skete nul og en dyt. Der blev ikke genereret noget salg. Så kom Christian Kolthoff på banen, og han er helt fantastisk dygtig til at tænke af boksen, han har et vildt energiniveau og et kæmpe netværk, som han satte i værk. Og ikke mindst så har han en sund moral og et indgående kendskab til branchen og forhandlingsteknik. Når man står og er i tvivl om, hvad der lige er det rigtige, om noget er ok eller ej, så var han er godt kompas. Christian fik annonceret klinikken, så folk blev nysgerrige, han rakte ud i sit store netværk og var ’på’ hele vejen igennem – og jeg fik solgt til den rette pris og med en god proces. Papirarbejdet og andet administration blev der taget hånd om fra praQtices side, og jeg vil til enhver tid anbefale dem og bruge dem igen.”
I september 2023 købte dyrlæge Louise Stoltenberg klinik sammen med praQtice. Siden er omsætningen steget med 60%. Louise og resten af teamet kan koncentrere sig om kerneydelserne og får hjælp til øvrige opgaver af Team praQtice. Det giver styr på tingene, arbejdsglæde og sund forretning.
Et negativt narrativ og strukturelle udfordringer i branchen skubber unge dyrlæger væk fra klinisk praksis. Det er en af hovedkonklusionerne i Christian Kolthoffs nyligt afsluttede masterafhandling med titlen ‘Ny viden om trivsel og arbejdsmiljø hos yngre dyrlæger’. Interviews, casestudies og data ligger til grund for masteren og i artiklen kan du læse om hovedkonklusionerne og Christians løsningsforslag:
Nye erkendelser af trivsel og arbejdsmiljø hos den yngre generation af dyrlæger – et fænomenologisk casestudie
Christian Kolthoffs master kan læses her.
- Herfølge Dyrehospitals og Vestjyske Dyrlægers trivselsundersøgelse viser fremgang på flere punkter; især på det man har sat sig for at arbejdet med og bedre til siden certificeringen sidste år.
- Arbejdsglæden ligger generelt højt begge steder, og man har en overbevisende og strategisk tilgang til, hvordan man arbejder med trivsel som en integreret del af praksis.
- Vestjyske Dyrlæger udmærker sig på flere områder, og var i år også indstillet til årets Initiativpris for deres trivsels-indsats.
- Også på Herfølge Dyrehospital har man et engagement, som strækker sig ud over egne rammer, bl.a. med to medlemmer i Tænketank for Arbejdsglæde i Klinisk praksis, TAK.
- Begge praksisser fortæller, at de løbende får flere uopfordrede ansøgninger, og har medarbejdere, som er stærke ambassadører for deres virksomhed – både som arbejdssted og et sted, hvor man får god hjælp til sine dyr.

Herfølge Dyrehospital ta’r på mange sociale og faglige arrangementer sammen.

Puslespillet giver mulighed for et break i en travl hverdag hos Vestjyske Dyrlæger. Når puslespillet lægges sammen med kollegaer, vokser fællesskabet.



Foto: JJ Kommunikation
Børsen skriver om deres Gazelle pris:
At få titlen som Børsen Gazelle er en præstation, der kræver noget ud over det sædvanlige

praQtice er blevet kåret som Børsen Gazelle tre gange.
Gazellerne viser vejen for dansk erhvervsliv – derfor hylder vi dem!
Hos Børsen tror vi på, at et stærkt erhvervsliv er afgørende for fremtiden. I 29 år har vi kortlagt landets hurtigst voksende virksomheder, Børsen Gazeller. Det har vi, fordi vi mener, at gazellerne er en motor i samfundet – de er rollemodeller for jobskabelse, optimisme og kreativitet i Danmark. Gazellerne viser vejen!
Læs om kriterierne for kåringen samt historien bag gazelleprisen her.
KONTAKT OS
- Grønnevej 17, 8680 Ry
- +45 2145 6579
- info@praqtice.dk