Resultaterne fra sundhedsstyrelsens store undersøgelse ‘Den nationale sundhedsprofil’, som netop er blevet offentliggjort viser desværre, at det går den forkerte vej med den mentale sundhed. Over en bred kam – og særligt unge: Den nationale sundhedsprofil
Det er trist læsning, og det kalder på, at der arbejdes på forebyggelse af stress og mistrivsel og med behandling/hjælp/supervision til personer, som ikke trives. På mange forskellige planer; herunder på arbejdspladser og i faglige organisationer.
I den veterinære branche er der i de seneste år kommet tydelige indikationer på, at det også her går i den gale retning, når vi snakker trivsel og mistrivsel. DDD gennemfører i samarbejde med NFA en trivselsanalyse i marts, som skal kortlægge netop den mentale sundhed. Vi glæder os SÅ meget til resultaterne. For de skal være med til at målrette de indsatser, som vi tilrettelægger i forbindelse med vores Vellivs-projekt ‘Arbejdsglæde i praksis’.
Vi er i fuld gang med at bearbejde de analyser, som vi selv har gennemført som led i projektet og vi har tæt samarbejde med andre, som gennemfører lignende projekter i andre lande. For nogle måneder siden udgav Helene Seljenes Dalum en rystende forskningsrapport baseret på en undersøgelse blandt norske dyrlæger, bl.a. med viste, at hver 3. dyrlæge har overvejet at tage sit eget liv. Læs mere her.
Denne udvikling SKAL vendes. Og vi vil gære vores ypperste igennem arbejdsglædeprojektet, som er for HELE branchen, for ALLE faggrupper.. Du kan bidrage: