Velkommen til Nikolaj Hedal

Pr. 1. marts har vi ansat Nikolaj Hedal til stillingen som udviklingskoordinator. Han skal kobles på mange af de spændende projekter, som vi arbejder med. I første omgang vil Nikolajs fokus være på Randers Dyrehospital, hvor han to dage om ugen skal hjælpe med planlægning, strukturering, skabe flow i hverdagen og administrative opgaver.

Nikolaj kommer bl.a. til at stå for vores udviklingsprojekt om IT-systemer, som du kan læse mere om her samt andre udviklingsprojekter for vores to veterinære netværk.

Sidst men ikke mindst glæder vi os til, at Nikolaj kommer til at arbejde med praQtice’ egne projekter. Glæd jer til at høre nærmere.

Nikolaj kommer fra hotelverdenen, hvor han har haft forskellige positioner, bl.a. ved Scandic og Comwell. Senest som projektkoordinator for et stort systemskifte. Han bor i Voel ved Silkeborg.