Resultaterne fra sundhedsstyrelsens store undersøgelse ‘Den nationale sundhedsprofil’, som netop er blevet offentliggjort viser desværre, at det går den forkerte vej med den mentale sundhed. Over en bred kam – og særligt unge: Den nationale sundhedsprofil

Det er trist læsning, og det kalder på, at der arbejdes på forebyggelse af stress og mistrivsel og med behandling/hjælp/supervision til personer, som ikke trives. På mange forskellige planer; herunder på arbejdspladser og i faglige organisationer.

I den veterinære branche er der i de seneste år kommet tydelige indikationer på, at det også her går i den gale retning, når vi snakker trivsel og mistrivsel. DDD gennemfører  i samarbejde med NFA en trivselsanalyse i marts, som skal kortlægge netop den mentale sundhed. Vi glæder os SÅ meget til resultaterne. For de skal være med til at målrette de indsatser, som vi tilrettelægger i forbindelse med vores Vellivs-projekt ‘Arbejdsglæde i praksis’.

Vi er i fuld gang med at bearbejde de analyser, som vi selv har gennemført som led i projektet og vi har tæt samarbejde med andre, som gennemfører lignende projekter i andre lande. For nogle måneder siden udgav Helene Seljenes Dalum en rystende forskningsrapport baseret på en undersøgelse blandt norske dyrlæger, bl.a. med viste, at hver 3. dyrlæge har overvejet at tage sit eget liv. Læs mere her.

Denne udvikling SKAL vendes. Og vi vil gære vores ypperste igennem arbejdsglædeprojektet, som er for HELE branchen, for ALLE faggrupper.. Du kan bidrage:

 

Den Danske Dyrlægeforening gennemfører i marts måned en stor arbejdsmiljøundersøgelse, der skal kortlægge trivslen i klinisk praksis.

Deltag ved at få din arbejdsgiver til at indsende din og dine kollegers mailadresse til:  trivsel@ddd.dk

Læs mere om undersøgelsen i DVT

Dyrlæger sælger deres klinikker for billigt og uden at have forberedt processen godt nok. praQtice klæder klinikejere på til at stå stærkere i salgsprocessen.

”Hvis man går i dialog med klinikopkøbere og -kæder uden at have foretaget de nødvendige justeringer og optimeringer af sin virksomhed, så svarer det til at sætte sin bil til salg uden at have gjort den ren. Det er afgørende at forstå prissætning og tilrettelægge processen i god tid for at sikre sig et godt afkast og gode vilkår,” lyder det fra  forretningsudvikler Christian Kolthoff. Han arbejder med rådgivning af klinikejere, og de ser gang på gang, at dyrlæger sælger alt for billigt og på for uoplyst et grundlag.

Forhandling indledes før, man tror det

Mange selvstændigt ejede klinikker bliver kontaktet af kapitalfonde med tilbud om opkøb. Hvis man har svært ved at overskue ansvaret og forpligtelserne, opgaverne og uvisheden i en turbulent tid, hvor mange lader sig opkøbe, så kan det være fristende at slå til. Men man skal tænke sig godt om og sørge for at få rådgivning i god tid. Helst et par år inden salget, så man kan nå at trimme sin klinik og ALTID inden forhandlingerne indledes.

Forarbejde kan fordoble værdien

Forretningsudvikler Christian Kolthoff, som er dyrlæge, medejer af fem dyreklinikker og rådgiver i praQtice for den veterinære branche med 20 års erfaring og over 130 klinikker i porteføljen, arbejder som udgangspunkt for at bevare klinikker på dyrlægers egne hænder. Men han erkender, at stadig flere ser sig fristet til at lade sig opkøbe af kapitalfonde. Efter at have fulgt med i, at mange af disse handler kunne håndteres langt bedre set fra klinikejeres side, har han kastet sig ind i en kamp for at rette op på dette:

”Det ærgrer mig at se, når dyrlæger, som i årevis har knoklet for deres klinik, ikke får gjort det forarbejde, der kan øge værdien af deres livsværk til måske det dobbelte eller mere. Tag for eksempel en klinik, som omsætter 10 mio. kr. og har en bundlinje på 500.000,-. Opkøbere har måske tilbudt en pris på 3,5 mio. kr. (= kapitaliseringsfaktor 7). Hvis vi som rådgivere kommer ind i tide, kan vi måske optimere bundlinjen til 800.000,-  og kapitaliseringsfaktoren til 9. Så er prisen pludselig steget til mere end det dobbelte.”

Få hjælp til det komplekse

Der er mange begreber at hitte rede i, og et af de afgørende er kapitaliseringsfaktor. Helt basalt køber kapitalfonde ud fra en model, der hedder ”resultat før finans” gange en kapitaliseringsfaktor. Ud over det skal der aftales løn og ansættelsesvilkår samt forhandles en eventuel lejekontrakt, hvis man ejer bygningerne. Alt i alt er der altså en del håndtag at dreje på, og derfor kan der være rigtig mange penge at tjene ved at investere i god rådgivning, da man både har mulighed for at ”trimme klinikken til salg” (øge bundlinjen) og påvirke kapitaliseringsfaktoren samt forhandle en god løn og husleje.

Kæderne har luft i økonomien til at betale en god pris

Christian Kolthoff kan ikke understrege ofte nok, at man som sælger skal vide, hvad klinikken repræsenterer af værdi for kapitalfondene, så man har modet til at forlange en ordentlig pris:

”Forretningsmodellen bag kapitalfondenes opkøb er, at de køber klinikker, slår dem sammen og optimerer. Køber en kæde for eksempel 30 klinikker for 300 mio.kr., kan de typisk sælges til en pris på 5-8 gange det beløb, som man har givet. Dvs. 2 mia.kr. +/-. Opkøberne vil typisk tilbyde en pris, der inspirerer klinikejer til at sælge, men samtidig vil de selvfølgelig prøve at holde prisen nede; formentlig med et udsagn om, at der er et ’loft’. Sådan er gamet. Derfor er det vigtigt, at man har kapitalfondenes forretningsmodel in mente og kontakter en god rådgiver helt fra den indledende fase,” mener han.

Forbliv ’herre i egen klinik’ med det gode liv i praksis

Christian Kolthoff peger på, at der findes gode alternativer til et salg, hvor man kan leve ’det gode liv i praksis’ og fortsat være ’herre i egen klinik’:

”Jeg har stiftet to netværk af selvstændigt ejede klinikker: “Vetfællesskabet” i Danmark og “Vetfokus” i Norge. Her kan man få hjælp og sparring til eksempelvis forretningsudvikling, drift, økonomi, administration, HR, arbejdsmiljø og markedsføring. Netværkene er inde i en rivende udvikling lige nu og vi er i gang med at opskalere hjælpen og porteføljen af, hvad vi kan løfte sammen. Det er mit hjertebarn og jo flere vi er, jo stærkere står vi,” siger han og tilføjer, at der desuden er en lang række fordele i form af indkøbsaftaler, billige kurser, adgang til viden om markedet samt stor indflydelse. Netværkene er etableret med en klausul om, at de ikke kan videresælges.

Ejerskifte

Skal I i gang med et generationsskifte? Skal I have en ny ejer med om bord? Eller skal der på anden vis ske ændringer i ejerkredsen? Christian Kolthoff har hjulpet mange klinikker igennem sådanne overgangsperioder og forandringer. Kontakt ham på 21456579, hvis du vil høre nærmere om, hvad han kan hjælpe med.

Vi gentager succesen 🙂

Gik du glip af Vetfællesskabets online-event med programmet:

  • ‘Øg bundlinjen og bliv glad imens. Få 10 fif’ Indlæg v. Christian Kolthoff.
  • Hør om Vetfællesskabet og hvad du får ud af at være medlem. Medlemmerne fortæller.

Bare rolig! Vi gentager arrangementet den 7. juni.

Er du interesseret og er du ejer af en selvstændigt ejet dyreklinik? Send en mail til jannie@praqtice.dk om, at du er interesseret og du bliver skrevet på listen og inviteret til næste gang. Læs mere om Vetfællesskabet.

Ønsker din klinik en årlig arbejdsglædemåling efter samme spørgeramme som den der blev udsendt via DDD i 2019 og 2020?
I 2021 kræver det, at den bestilles på forhånd, da opgaven ikke længere ligger i regi af DA.

Rapporten bestilles ved at sende en mail til jannie@praqtice.dk. Derefter modtager du et link til spørgeundersøgelsen og får efterfølgende fremsendt en rapport. Deltog du også sidste år, vil du modtage en rapport med gennemsnit af alle respondenter samt klinikkens tal for året før, hvis du accepterer, at praQtice får tilsendt dine data.

Vedr. anonymitet: I spørgerammen skal man i år ikke angive alder, titel mv. Undersøgelsen har hele tiden været anonym, men for at imødekomme de deltagere, som har givet udtryk for usikkerhed vedr. dette, er felterne nu fjernet.

Undersøgelsen udsendes i løbet af november og rapporten modtages i 14 dage efter igangsættelse.

Pris per klinik: 1.250,- + moms.

Du kan læse mere om brugen af arbejdsglæderapporterne her:
https://www.ddd.dk/virksomhedsejer/arbejdsmiljoe/trivselsundersoegelse-i-klinisk-praksis/

 

DDD undersøgelse i nyt format i 2022 

I samarbejde med DDD & TAK (Tænketank for arbejdsglæde i klinisk praksis) udsendes primo 2022 en arbejdsglædeundersøgelse med en anden spørgeramme og lidt andet sigte. Denne rapport udkommer ikke på klinikniveau.

Arbejdsglæde i praksis er et projekt, der skal styrke trivsel på dyreklinikker. Det er finansieret af Velliv Foreningen og branchen. Vi kan næsten ikke få armene ned, for vi brænder for at arbejde med arbejdsglæde og med vores mange års erfaring i dyreklinikbranchen oplever vi, at der er et stigende behov for at sætte fokus på den mentale sundhed. Nu har vi fået 900.000 fra Vellivforeningen og dertil en lang række sponsorater fra branchen. Det bliver så spændende!

Projektets aktiviteter omfatter bl.a. lederudvikling, workshops, værktøjer, certificering, netværk, analyse mv. og løber af stablen i 2022-23.

  • Er der noget, som du mener, at vi bør have fokus på og inddrage i projektet?
  • Vil du være ambassadør for projektet? 

Send dit forslag til projektleder anne@praqtice.dk

 

En ny spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 151 VSP’er, der har forladt branchen, giver ny viden om, hvad der skal til for at få dem til at blive. De primære årsager til flugten fra branchen er velkendte: Dårlig løn, dårlig ledelse og manglende anerkendelse. Det interessante ved den nye undersøgelse er vægtningen af udfordringerne og løsningsforslagene, som bliver kortlagt igennem både data og deltagernes egne ord.

Mange vsp’er søger væk fra smådyrsbranchen efter blot et par år i erhvervet. Ifølge vsp’ernes fagforening er gennemsnitsalderen på vsp’er 35 år baseret på lønstatistik for faggruppen. Til sammenligning er human-sygeplejerskernes gennemsnitsalder 45,7 år (2018-tal, kilde: Dansk Sygeplejeråd).

Den veterinære branche vinker således farvel til alt for mange uddannede vsp’er efter få år, og smådyrsklinikker har mange steder svært ved at rekruttere og fastholde erfarent personale.

I en ny undersøgelse med titlen ’Hvorfor forlader vsp’er branchen?’ har 151 vsp’er, som har søgt væk fra branchen, udfyldt et spørgeskema om problemerne og løsningsforslag. Ud af de 151 har godt en tredjedel svaret, at de har forladt branchen efter kun 1-3 år. Svarene giver et tydeligt billede af, at utilfredsheden melder sig efter ganske få år (retfærdighedsvist skal nævnes, at syv af deltagerne ikke kunne finde vsp-job eksempelvis grundet geografi, arbejdstid, besparelser el. lign.)

Hvad er værst?

I undersøgelsen bliver deltagerne bedt om at prioritere årsagerne til deres fratræden. Her topper ’Dårlig løn’ og ’Dårlig ledelse’ efterfulgt af ’Manglende karriere- og udviklingsmuligheder samt begrænset kursusudvalg’ og ’Jeg følte mig ikke anerkendt og værdsat’. Der, hvor undersøgelsen for alvor giver os mulighed for at finde ind til kernen af problemerne, er respondenternes mange kommentarer. To typiske eksempler på kommentarer om årsagen til at forlade branchen er:

’Manglende muligheder for selvstændig udvikling af faget og videreuddannelse. Usikkerhed i fht om man ville kunne holde til jobbet i fremtiden. Løn og arbejdstider.’

’Lønnen var for dårlig (….) jeg løb surt i at vejlede om foder, tage telefonen og de administrative opgaver. Jeg havde svært ved at se, hvordan jeg kunne udvikle mig i jobbet og søgte væk.’

Læs om Vellivsprojektet Arbejdsglæde i praksis

Hæv fagopgaverne og lønnen kan følge med op

Christian Kolthoff, dyrlæge, forretningsudvikler og klinikejer, står bag undersøgelsen. Han har som konsulent i branchen og som medstifter af Vetfællesskabet, hvor der foregår drøftelser og sparring om udfordringer på klinikker, kontakt med mange veterinære arbejdspladser. Om den væsentligste årsag til flugten fra branchen, nemlig dårlig løn, siger han:

”Vi må erkende, at vi har skruet forretningsmodellen forkert sammen. Ud over at priserne skal i vejret, ligger en del af løsningen på lønniveaet i at ændre på opgavefordelingen. vsp’ere skal lave mere af det faglige arbejde, der i dag er forbeholdt dyrlægerne og så skal flere af vsp’ernes rutinearbejde overtages af ufaglært arbejdskraft. Flere kan også stå for ledelsesmæssige opgaver.

Det giver dyrlægerne mulighed for at tage opgaver ind, som de kan taksere en højere timepris for, og samtidig fritager man vsp’er for opgaver, som de typisk ikke brænder for.”

I undersøgelsen leverer vsp’erne selv løsningsforslag, og mange af dem handler om at give faggruppen flere fagrelevante opgaver:

”Jeg vil gerne slå et slag for, at vsp’er får lov til mere og ikke behandles som nogle, der skal holdes nede. Her tænker jeg bl.a. på den indtjening, vi kan give praksis ved at (…) have konsultationer (…) Vi må giver sedation (…), men ikke lave akupunktur. Vi må medicinere indlagte dyr, men ikke underskrive en recept på genbestilling af i forvejen aftalt medicin eller stemple en ormekur i et pas (…) Listen er lang med ting, der vil gøre hverdagen lettere og giver os mere kvalitet og ansvar i vores hverdag.”

Undersøgelsen skriger på lederudvikling

Christian Kolthoff hæfter sig ved, at den næstvigtigste årsager til, at vsp’er vender branchen ryggen, handler om dårlig ledelse: ”Selvom resultaterne påvirkes af, at vi har spurgt de, der har forladt branchen, er vi nødt til at forholde os til, at undersøgelsen skriger på lederudvikling især fordi parametrene ’Dårlig ledelse’, ’Manglende karriere- og udviklingsmuligheder’ og ’Jeg følte mig ikke anerkendt og værdsat’ topper. Det gør et stort indtryk på mig at læse alle de personlige kommentarer, som respondenterne knytter til svarene. Især når jeg samtidig modtager personlige messenger-beskeder som ”Tusind tak for at du tager hul på den betændte byld,” siger han og tilføjer, at hans nyetablerede Facebookgruppe ’Arbejdsglæde i dyrlægepraksis’ boomede med over 700 medlemmer og et hav af kommentarer i løbet af få dage.

Kontakt Christian på christian@praqtice.dk eller 21456579, hvis du vil høre nærmere om rapporten.

Læs også:

HVAD SKAL DER SKE NU? Christian Kolthoff: ”Styrken ved denne undersøgelse er, at den lader vsp’er sætte deres egne ord på problemerne og mange af dem kommer også med løsningsforslag til spørgsmålet ”Hvad kunne få dig til at vende tilbage til branchen?” Næste skridt bliver at tage undersøgelsens resultat ind i en sparringsgruppe med repræsentanter for DA, ADO og Veterinærsygeplejerskernes Fagforening.” Her på sitet følger vi op med reaktioner fra nøglepersoner på undersøgelsens resultater.

VETFÆLLESSKABET OG ARBEJDSMILJØ: For et år siden var Christian Kolthoff med til at etablere Vetfællesskabet, som er et andelsselskab med 23 klinikker. Her har undersøgelsen givet anledning til drøftelser og sparring i Vetfællesskabet, som vil arbejde videre med emnet. Ledelse og ansatte i tæt samarbejde. Læs om Vetfællesskabet