Louise Stoltenberg om partnerskab med praQtice:
‘Jeg laver alt det, som jeg synes er fedt’
I september 2023 købte dyrlæge Louise Stoltenberg klinik sammen med praQtice. Siden er omsætningen steget med 60%. Louise og resten af teamet kan koncentrere sig om kerneydelserne og får hjælp til øvrige opgaver af Team praQtice. Det giver styr på tingene, arbejdsglæde og sund forretning.
Få måneder efter at 31-årige Louise Stoltenberg havde købt Herfølge klinik sammen med praQtice besluttede det nye makkerpar, at stedet skulle skifte navn til Herfølge Dyrehospital. Der var allerede sket rigtig meget med stedet, og navnet skal være med til at fortælle, at en ny æra er indledt med klare ambitioner, retning og planer. For Louise er partnerskabet med praQtice afgørende for hendes beslutning om at blive klinikejer:
“Da jeg begyndte at drøfte klinikkøb med Christian Kolthoff, var det tanken om at have hele praQtice-holdet til at hjælpe med de opgaver, der ikke er direkte relateret til kerneydelserne, der overbeviste mig om, at jeg turde kaste mig ud i det. Det er vigtigt at erkende, at hvis du skal være både klinikejer og praktiserende dyrlæge på daglig basis, så er det umuligt at håndtere alle de opgaver, der ligger uden for det kliniske arbejde. Strategi, markedsføring, administration, HR osv. – det tager tid og er et hav af forskellige discipliner at skulle rumme og håndtere. Med praQtice ombord kan jeg lave det, som jeg synes er fedt,” siger hun.
Jeg kan koncentrere mig om dyrlægeopgaver og har tid og rum til at være leder for mine medarbejdere. Mit mål er, at dette kan blive en tendens i branchen.
Bistand til markedsføringsopgaverne
Adspurgt om, hvad det konkret er, som hun værdsætter ved at have praQtice til at bistå med opgaver, forklarer hun:
“Markedsføring er jo en central del af opbygningen af en klinik og sikring af synlighed. Jeg synes selv, at markedsføring er spændende, og det er fantastisk at have nogen at samarbejde og sparre med. Anne har udarbejdet en årsplan for vores markedsføring, som vi har gennemgået sammen. Derefter præsenterede hun planen for hele teamet, så alle er informerede om, hvad der skal ske, og hvad vi kommunikerer til vores klienter. Med løbende opfølgningsmøder får vi lavet nyhedsmails, finpudset kampagner og andre tiltag. Glenn har været hurtig og dygtig til at oprette vores hjemmesider og tage sig af søgemaskine-optimering og Google Ads.
“Som om de sidder lige ved siden af os”
Også til de administrative opgaver er der aflastning at hente ved praQtice:
“Jannie hjælper mig med en masse administrative opgaver fra vagtplaner til at oprette et effektivt arbejdsflow. Hun sørger også for, at det ferieplanen går op osv. Det er ret cool, for hun udfører næsten alt fra Jylland, men vi har det på klinikken, som om hun sidder lige ved siden af os. Alle medarbejdere fandt hurtigt ro i at gå til Jannie i stedet for til mig med disse ting.
Kæmpe værdi for mig med tæt samarbejde med klinikmanager
Det har en kæmpe værdi for mig at have Nikolaj som en klinikmanager. Først skulle jeg lige forstå rollen, og nu er han min sparrings-partner hvad angår personaleledelse/-samtaler, ansættelsessamtaler, kontraktuelle forhold og samarbejdsaftaler med servicefirmaer (rengøring, udendørs vedligehold, snerydning, skilte, IT, indkøb, bankaftaler samt økonomiske overblik og budgettering). Nikolaj er med til at få en mellemstor klinik/hospital til at drifte som var man i en større koncern og samtidig er der de, der er ved at være selvstændig – et helt unikt samarbejde med den daglige leder.
Christian er en ener
Christian er en ener og helt suveræn til at sikre strategi, fremdrift, udvikling og overblik, så vi alle er med på det hele. Han er der altid til, at jeg kan vende stort og småt. Generelt for hele praQtice-teamet gælder, at de er super agile og hjælp
Christian sikrer strategi, fremdrift, udvikling og overblik, så vi alle er med på det hele. Han er altid tilgængelig, hvis jeg har brug for råd eller hjælp. Hele praQtice-teamet er super fleksibelt og hjælpsomt.”
Jeg oplever, at mange i branchen underkender hvor lang tid alle opgaverne rundt om kerneydelserne ta’r, og hvor meget det betyder at få hjælp til disse opgaver. Mange tænker måske ”Jeg bruger bare lige hver anden søndag…det udvikler sig hurtigt til hver anden eller måske hver aften”. Og stadigvæk er man bagud med tingene.