Evidence Based Communication

”Evidence Based Communication” var titlen på en konference afholdt i Firenze den 15.-18. december, og omdrejningspunktet var Calgary-Cambridge guiden (CCG). Den mest anvendte model til patient-/klientkommunikation på verdensplan inden for den human og veterinærmedicin. Modellen er oversat i bogform til over 25 sprog, fortæller ophavskvinderne, og det er ikke noget, som de har initieret, men er sket ud fra et behov i et hav af lande.

Blandt konferencens 366 deltagere fra mange nationer var CCG’ ophavskvinderne Suzanne Kurtz og Cindy Adams – og praQtice i form af Christian og Anne.

Suzanne Kurtz og Cindy Adams indledte konferencen med highlights fra guiden. Herefter fulgte spændende oplæg med værdifulde erfaringer og guldkorn til anvendelse af guiden fra den veterinære branche.

CALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN:

Modellen kaldes egentlig en process guide, og den kan tilpasses, så den giver bedst mening for den enkelte; afhængig af kultur og praksis. Men trinene og de overordnede tanker er universelle. De er logiske og de er ret så simple. Umiddelbart kan man måske undre sig over dens store succes og anseelse, og umiddelbart vil mange nok tænke ’jamen, det gør jeg da allerede’. Nøglen til guidens succes skal findes i selve opbygningen og strukturen samt en række nøglebegreber.

Fra venstre Anne Klindt, Suzanne Kurtz, Cindy Adams og Christian Kolthoff.

Et af konferencens indlæg kom fra en italiensk dyrlæge, som ejer tre store klinikker i Rom. Han har implementeret CCG på sine klinikker, og han fortalte åbenhjertigt om udfordringerne, tilpasningerne og ikke mindst succeser og resultater:

Paolo Peppucci har implementeret CCG på sine tre store dyreklinikker i Rom og har opnået gode resultater.

At der var tale om dygtige kommunikationsfolk hele vejen rundt var der ingen tvivl om. Budskaberne stod lysende klare og deltagere blev inddraget i dialoger, øvelser, rollespil mv. Tre inspirerende dage med en masse konkrete eksempler.

Klientkommunikation er et stort interessefelt for os, fordi det har så stor betydning for arbejdsglæde, som jo er et af de helt store omdrejningspunkter i praQtice. I forbindelse med NFA’s undersøgelse og Vellivprojektets 10 workshops er der skrevet og snakket meget om udfordringerne med kundekommunikation og behovet for kompetenceudvikling på den front. For os lå svaret på en kongres i Firenze.

Kontakt os for nærmere info og materiale.