Presseomtale
Kvalitetsindhold og journalistiske greb giver synlighed.
Brug for hjælp til presseomtale? Der er mange veje til mediernes spalter og ætere. Og selv om jeg har arbejdet med dette felt i mange år og kender mange metoder, så finder jeg hele tiden nye. For der opstår ofte muligheder og sammenhænge, som kan bruges, og jeg er blevet god til at spotte dem. Måske fordi jeg elsker at arbejde inden for dette felt.
Presseomtale har en enorm værdi for virksomheden i forhold til udbredelse af et budskab og positionering. Og den koster sjældent ret meget. Når jeg laver pressearbejde, er det afgørende for mig at kende målgruppen, så jeg kan få de forskellige kanaler til at spille sammen. Jeg tænker kreativt. Researcher. Handler hurtigt, væbner mig med tålmodighed eller bider mig fast. Alt efter, hvad historien og situationen kræver.
Da jeg både har en baggrund inden for journalistikken og markting kender jeg begge sider, hvilket er en fordel, når det drejer sig om vinkling og timing.
Kontakt mig og lad mig give et bud på din virksomheds gode pressehistorier og hvordan de kan komme ud over rampen.