Jannie Nielsen

Jannie Nilesen profil

Jeg elsker samarbejdet og variationen i mine mange forskelligartede opgaver. Som tidligere VSP er det fedt fortsat at have branchekontakten og understøtte klinikkerne i deres dagligdag.

Jeg har været ansat i praQtice siden 1. marts 2020, hvor jeg står for vores kursusvirksomhed – både i regi af praQtice og i de to vetfællesskaber, som praQtice er tovholder for (Vetfællesskabet og Vetfokus).

Siden januar 2024 har jeg været klinikmanager for Favrskov Dyreklinik, som vi er medejere af, og jeg har også mange typer af opgaver i vores øvrige medejerskabsklinikker, såsom vagtplanlægning, løbende opfølgning, sparring om sundhedspakker mv.

Jeg har igennem årene været med til at søsætte en række projekter og er fortsat med på sidelinien i forhold til flere af disse, som eksempelvis handler om implementering og administration af sundhedspakker, hjælp til planlægning af klinikombygning, introduktion af ISO certificering i Norge og foderprojekt (fokus på klinikkens fodersalg).

Jeg er oprindeligt fagveterinærsygeplejerske og har været ansat i fire forskellige smådyrspraksis. Jeg har en efteruddannelse i tandbehandling, og er i dag tilknyttet kurser til netop dette emne.