Hvordan kan du og din klinik deltage?
Hvis du og din klinik gerne vil arbejde med jeres psykiske arbejdsmiljø, så er der mange forskellige muligheder for at komme i gang. I er muligvis allerede i gang og søger inspiration til at komme videre og prøve nye ting af.
Hvad kan I som medarbejdere, ledere og arbejdsplads gøre for at være med?
En rigtig god indgange er at orientere sig på Arbejdsglæde i praksis, som er vores temahjemmeside om emnet. Her kan du læse mere om de aktiviteter, som kort bliver præsenteret hér på siden.
Deltag i dialogen
Meld dig ind i Facebookgruppen Arbejdsglæde i dyrlægepraksis. Der er allerede over 1800 medlemmer (juni 2024). Her kan du blive inspireret og deltage i dialogen om arbejdsglæde og aktuelle emner.
Kom i gang med værktøjerne
I værktøjskassen, som vi har udviklet specielt til den veterinære kliniske praksis, finder du en masse muligheder for, hvordan I kan få arbejdsglæde på dagsordnen og arbejde med det i forskellige sammenhæng. Nogle værktøjer kan bruges på personalemøde, hvor man afsætter 20-30 minutter, andre går dybere og kræver længere tid; eksempelvis at man laver en temadag. Det er bare om at gå ombord: Værktøjskassen
Boosterworkshop
Vi har udviklet en workshop, som tager udgangspunkt i arbejdsglæde. Ofte spiller emner som flow, sygefravær, stress, virksomhedsdrift, økonomi, kommunikation, graden af kundetilfredshed, faglighed og samarbejdsvanskeligheder ind. En forudgående analyse, hvor alle bliver inddraget, vil vise, hvad der vil være relevant at arbejde med netop hos jer. Vores erfaring viser, at arbejdsglæde altid indgår og at der altid er noget at udvikle på den front.
Læs mere om boosterworkshop, hvor vi sammen løfter klinikken op i helikopterperspektiv og derfra dykker ned i relevante emner, konkretiserer og forankrer, så I kan styrke jeres arbejdsglæde.
Ledelsesudvikling
Som klinikejer og/eller leder står mange alene – eller ganske få – med ansvar, beslutninger, oplevelser osv. Det kan være svært at få familielivet, fagligheden, kunderne, ansatte og forretning til at gå op i en højere enhed og mange ønsker rådgivning og sparring. Det er hårdt at være klinikejer, og ofte er det svært at finde nogle at dele oplevelserne med. På et ledelsesudviklingsforløb får du hjælp til dette samt til at lægge en strategi for de beslutninger, som bør træffes for at skabe mere livskvalitet og udvikler dig som leder på mange fronter. Forløbet kan både være et kursus sammen med andre ledere og det kan være booking af Christian til at hjælpe og udfordre dig/jer på klinikken i en begrænset periode. Læs mere om ledelsesudvikling.
Arbejdsglædecertificering
Hvis du gerne vil sikre dig en målrettet indsats for arbejdsglæde, så er det en god idé at tilmelde sig arbejdsglædecertificeringsordningen. Her får du hjælp og inspiration til, hvordan netop I kan arbejde med den mentale sundhed hos jer. Forud for certificeringen gennemfører vi en trivselsanalyse i anonymiseret form, som er med til at give os et billede af, hvor ‘skoen trykker’ – og af, hvad der fungerer rigtig godt hos jer og som I måske vil arbejde endnu mere med. I bliver på klinikken holdt op på de mål, som I sætter jer. Det er vigtigt, at I sikrer en procedure for løbende fokus og at ALLE på klinikken er med ombord. Lige så vigtigt er det, at der er en arbejdsglædeansvarlig til at lette kommunikationen og sikre, at en er tovholder og følger op. Klinikkerne motiveres til at deltage – både ved at de gennem arbejdet med certificering udvikler egen arbejdsglæde på klinikken og gennem at de får muligheden for at tiltrække kvalificeret arbejdskraft som følge af positiv branding af klinikken. Læs mere om arbejdsglædecertificering.
Søg tilskud
Man kan søge tilskud til at arbejde med virksomhedens mentale sundhed. Eksempelvis via Velliv Foreningen, se her.
Kontakt os
Kontakt os, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller forslag til projektet, tak. Kontakt