Om uddannelsen
Gennem den rette brug af teknologi følger du underviseren på nært hold under demonstrationerne, hvorefter du udfører det samme under tæt supervision.
Rejseomkostningerne forsvinder og derfor er det muligt at benytte branchens bedste undervisere – uden at prisen bliver skyhøj.
Du følger igennem et år løbende undervisningsaktiviteter. Det gør, at du hele tiden bliver inspireret og holdes til ilden. Og så er der en ekstra motivation i, at uddannelsen afsluttes med opgaveaflevering og eksamen.
Hele forløbet bliver supporteret i alle praktiske og tekniske forhold. Både undervisere og deltagere bliver ‘taget i hånden’ i forhold til den del og kan dermed koncentrere sig om det faglige.
Det betyder:
- Investeringen tjenes ind allerede samme år som uddannelsen finder sted.
- Du er 100% på hele tiden og der er ikke ‘ventetid’, imens de øvrige deltagere får trænet.
- Det giver dig en masse erfaring og træning, således at du får øvet dig igen og igen på de enkelte elementer
- Du sparer rejsetid og -penge
- Du får trænet med dit eget udstyr i egen klinik
- Der er mulighed for at træne i eget tempo og tilpasse individuelt
Krav til eget tandrum
Uddannelsen foregår online med opkobling via tablets. Du arbejder i eget tandrum med eget udstyr. Eneste krav er, at dit tandrum er udstyret med digital røntgen.
Vi leverer teknisk udstyr og support
Inden uddannelsesstart kan du bestille en pakke med tablet, stativ og hvad der ellers er behov for undervejs. Du bliver inden uddannelsesstart kontaktet og får hjælp til den tekniske opsætning, og der er igennem hele uddannelsen tilknyttet support til det tekniske. Du kan derfor koncentrere dig udelukkende om det faglige.