Anne: Med Randers Dyrehospital på værestedet Perron 4 til sundhedstjek og behandling af udsattes kæledyr. Det får mit hjerte til at smelte! PÅ frivillig basis behandler dyrlæger og veterinærsygeplejersker to gange om året hunde og katte, papegøjer og krybdyr for hjemløse og andre sårbare borgere, hvis dyr har brug for denne hjælp. Jeg havde fornøjelsen af at være med i december 2019 og opleve den store omsorg, som ejerne har for deres kæledyr: “Jeg går hellere selv sulten i seng end at min hund skal gøre det,” er den typiske bemærkning. Siden 2016 har Randers Dyrehospital haft kontakt med værestedet og dets brugere omkring sundhedsdagene, og nu kender parterne hinanden. Tilliden er opbygget og resultaterne af behandlingerne viser sig.

Sundhedsdagene er et led i vores projekt Hund Forbi. Og min deltagelse på sundhedsdagen er et led i at få skaffet omtale og sponsorer, så vi kan hjælpe endnu flere kæledyr. At jeg ikke er den eneste, der bliver rørt over dette tiltag, viser mit Facebookopslag om begivenheden med al tydelighed: Randers Dyrehospital Facebook opslag om sundhedsdag på Perron 4

 

 

 

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar