VSP-barselsvikar til akut/OP-team søges af Danmarks bedste dyrehospital i modtagelse af nye medarbejdere

____________
Ja, du læste rigtigt. Randers Dyrehospital er af den danske dyrlægestab blevet kåret som de bedste til at tage imod nye medarbejdere. Den stærke kultur, høje faglighed og gode samarbejde giver teamet glæden ved og overskuddet til at få dig godt ind i det hele.

På Randers Dyrehospital er de seks dyrlæger, otte VSP’er (heraf to på barsel) og tre elever fordelt på et 800 kvm lækkert dyrehospital med faciliteterne og procedurerne i orden. Og så har de os frs praQtice i baghånden til alt det ikke-dyrerelaterede 😉

Lige nu søger de en VSP-barselsvikar til  akut- /operationsteam ca. 30 timer/uge frem til minimum december med mulighed for forlængelse.

Se hele jobopslaget her.

Team Randers Dyrehospital fortæller om, hvorfor jobbet er fedt:

  • Vores toiletdør siger ret meget om, hvordan vi har det.
  • Vi har et stærkt sammenhold med folk i alle aldre. Vi værdsætter og værner om samværet i dagligdagen og til personalearrangementer. Du kan møde os her: https://randers-dyrehospital.dk/vores-team/
  • Vi er fagnørder, og for os betyder det meget at være opdateret på behandlingerne. Derfor lægger vi vægt på videreuddannelser, godt udstyr (eksempelvis tænder og endoskopi) og gode fysiske rammer.
  • Randers Dyrehospital er ISO-certificeret med styr på tingene. I hverdagen bl.a. sikret igennem vores daglige morgenmøde og med procedurer, som giver dig klare rammer og tryghed i opgaveløsningen.
  • Vi er et stort og populært dyrehospital med mange forskellige typer af behandlinger. Det giver mange muligheder for at hjælpe vores kære patienter og deres ejere. Og det giver dig mange muligheder for udvikling.
  • Dyrehospitalet er over 800 kvm, hvilket giver en masse muligheder for arbejdsstationer med fokus på ergonomi, som samtidig er overskuelige og hvor der er ro og plads. I poly’en kan du altid finde hjælpende hænder og hjerner.
  • For et par år siden blev dyrehospitalet gennemrenoveret til de lækreste rammer – vi har god plads, masser af lys og funktionerne er gennemtænkte. ”WAUW,” siger folk, når de besøger os.
  • Vi er ret glade for vores ledere. Derfor overraskede vi dem til det seneste personalemøde med et personligt diplom.
  • Vi er et selvstændigt ejet og lokalt funderet dyrehospital med stærke værdier og netværk i branchen; bl.a. i fag- og ERFA-grupper som en del af praQtice samt som medlemmer af Vetfællesskabet.
  • Vi har de fedeste personalearrangementer; herunder sjove julefrokoster og ture med socialt og fagligt indhold, der udvikler os og styrker vores sammenhold og personalegoder som fysioterapi, mulighed for samtale med coach, frugtordning mv.