Ønsker din klinik en årlig arbejdsglædemåling efter samme spørgeramme som den der blev udsendt via DDD i 2019 og 2020?
I 2021 kræver det, at den bestilles på forhånd, da opgaven ikke længere ligger i regi af DA.

Rapporten bestilles ved at sende en mail til jannie@praqtice.dk. Derefter modtager du et link til spørgeundersøgelsen og får efterfølgende fremsendt en rapport. Deltog du også sidste år, vil du modtage en rapport med gennemsnit af alle respondenter samt klinikkens tal for året før, hvis du accepterer, at praQtice får tilsendt dine data.

Vedr. anonymitet: I spørgerammen skal man i år ikke angive alder, titel mv. Undersøgelsen har hele tiden været anonym, men for at imødekomme de deltagere, som har givet udtryk for usikkerhed vedr. dette, er felterne nu fjernet.

Undersøgelsen udsendes i løbet af november og rapporten modtages i 14 dage efter igangsættelse.

Pris per klinik: 1.250,- + moms.

Du kan læse mere om brugen af arbejdsglæderapporterne her:
https://www.ddd.dk/virksomhedsejer/arbejdsmiljoe/trivselsundersoegelse-i-klinisk-praksis/

 

DDD undersøgelse i nyt format i 2022 

I samarbejde med DDD & TAK (Tænketank for arbejdsglæde i klinisk praksis) udsendes primo 2022 en arbejdsglædeundersøgelse med en anden spørgeramme og lidt andet sigte. Denne rapport udkommer ikke på klinikniveau.

Arbejdsglæde i praksis er et projekt, der skal styrke trivsel på dyreklinikker. Det er finansieret af Velliv Foreningen og branchen. Vi kan næsten ikke få armene ned, for vi brænder for at arbejde med arbejdsglæde og med vores mange års erfaring i dyreklinikbranchen oplever vi, at der er et stigende behov for at sætte fokus på den mentale sundhed. Nu har vi fået 900.000 fra Vellivforeningen og dertil en lang række sponsorater fra branchen. Det bliver så spændende!

Projektets aktiviteter omfatter bl.a. lederudvikling, workshops, værktøjer, certificering, netværk, analyse mv. og løber af stablen i 2022-23.

  • Er der noget, som du mener, at vi bør have fokus på og inddrage i projektet?
  • Vil du være ambassadør for projektet? 

Send dit forslag til projektleder anne@praqtice.dk