Tanduddannelse 1. praktik

Praktiske øvelser på hund

Så er vi klar til første omgang praktisk undervisning. Denne gang med fokus på hund.

Set up’et er, at du står i eget tandrum, med eget udstyr og med et kadaver (hund). Over hunden har du et stativ med en tablet, der gør det muligt for underviseren at følge med i, hvad du foretager dig og komme med gode råd undervejs. Camilla og Jannie står klar i studiet til at supportere dig.

Camilla fortæller og demonstrerer via optagelser fra egen klinik, hvorefter du gentager det, som Camilla netop har demonstreret.

Temaerne er som følger:

Spørgsmål og udfordringer (om hund) siden sidst

Inden start på denne øvelse har deltagerne meldt spørgsmål, udfordringer og dilemmaer vedrørende “øvelser på hund” ind til Camilla via Jannie. Camilla fortæller og demonstrerer via optagelser på eget hundekaver, mens deltagerne ser på og kan stille spørgsmål og kommentere.

Tandrens

Kort gennemgang af tandrens

Røntgen & diagnostik

Alle deltagere har inden start taget røntgen og kliniske billeder. Alle billeder uploades til Mural.
Vi gennemgår i fællesskab røntgenbilleder, kliniske billeder, diagnose og behandlingsforslag for hver enkelt “patient” (så mange vi føler giver mening).

Behandling/ekstraktioner

Efter diagnostikrunden fortsætter vi med, at alle udfører deres behandlingsforslag (= ekstraktioner) på egne “patienter” Sammen gennemgår vi fælles læring. Derefter begynder vi at diskutere ekstraktioner af alle typer tænder og foretager dem med fokus på hastighed og minimal vævsskade.