Studentermedarbejder med flair for forretningsudvikling søges til praQtice – ca. 6-8 timer/uge 

Har du lyst til at prøve kræfter med at udvikle en rigtig forretning – ikke bare lave analyser, men faktisk få noget til at rykke?
Motiveres du af ansvar, frihed og muligheden for at sætte dit eget præg på både salg, marketing og kundekontakt?
Hvis du kan svare ’ja’ og kan genkende dig selv i udtalelserne på billederne, så er det måske dig, vi leder efter til at løfte vores webshop tindklinikudstyr.dk, som har et stort potentiale, men mangler en person til at drive udviklingen.
Stillingen
Som studentermedarbejder hos os får du spændende muligheder og ansvar for at udvikle og drive Tind Klinikudstyr. Du bliver i høj grad den, der får tingene til at ske.
Du vil arbejde meget selvstændigt og får frihed til at teste idéer, tage kontakt til kunder og udvikle nye tiltag. Samtidig har du sparring med teamet i praQtice og vores norske samarbejdspartner.
Stillingen er på ca. 6-8 timer om ugen med stor fleksibilitet, og arbejdet vil primært foregå hjemmefra med enkelte opgaver på vores kontor uden for Ry.  Vokser Tind Klinikudstyr, kan din stilling vokse med.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
  • Opsøgende kundekontakt og opfølgning
  • Dialog med kunden i forhold til købte varer
  • Udvikling af salg og aktiviteter på webshoppen
  • Markedsføring (SoMe, kampagner, e-mail m.m.)
Vi forestiller os, at du:
  • Er studerende (gerne inden for business, marketing eller lignende)
  • Har interesse for forretningsudvikling og iværksætteri
  • Har mod på at tage ansvar og arbejde selvstændigt
  • Trives med at prøve ting af og lære undervejs
  • Har god forståelse for kunder og kommunikation
Det vigtigste er ikke, hvad du har lavet før, men at du har lyst til at få noget til at lykkes.
 
Om praQtice
praQtice er en udviklings- og driftsvirksomhed, der arbejder med dyreklinikker i hele landet. Vi hjælper med alt fra strategi og økonomi til marketing, organisation og arbejdsglæde.
Vi er medejere af en række klinikker og arbejder tæt sammen med både ledelse og medarbejdere om at skabe stærke og velfungerende forretninger.
Hos os får du mulighed for at komme tæt på, hvordan en forretning udvikles i praksis – og du får ansvar fra dag ét. Vi sikrer dig god introduktion og support.
Praktisk
  • Ca. 6-8 timer/uge (timetal kan vokse med virksomhedens udvikling)
  • Meget fleksibel arbejdstid
  • Primært remote arbejde
  • Mulighed for at mødes med teamet efter behov
Send din ansøgning til Christian Kolthoff: christian@praqtice.dk eller ring til ham på: 21 45 65 79.
Vi ansætter, når den rette melder sig, så jo før, vi hører fra dig, jo bedre 🙂