Job & samarbejde

Vil du med om bord på en af vores dyreklinik? Som ansat, medejer eller måske har du en 3. idé til et godt samarbejde.

praQtice er i kontakt med rigtig mange dyrlægepraksis, som vi samarbejder med på forskellig vis. Hos os viser der sig hele tiden nye muligheder for jobs, projektdeltagelse, netværk, medejerskaber og køb af klinikker. Vi har muligvis nyt på vej, som endnu ikke fremgår af siden her. Send os en mail på info@praqtice.dk, hvis du gerne vil kontaktes med aktuelle muligheder. I fuld fortrolighed selvfølgelig.

Om praQtices værdifællesskab

“Jeg vil virkelig gerne arbejde i en klinik, hvor praQtice er med inde over igen. Hvis der ikke lige er noget ledigt lige nu, som matcher med mig, så kontakt mig gerne, hvis der kommer noget i fremtiden.” Jens Aagaard, dyrlæge, som har været ansat på Randers Dyrehospital, som vi er medejere af, men som på grund af kærlighed flyttede tilbage i København. Heldigvis var der et godt match på vores Østerbro-klinik, som hedder Hundeklinikken.

“Jeg henvendte mig til praQtice med ønske om at indgå medejerskab. De står for og arbejder for et værdifællesskab omkring arbejdsglæde og en sund branche mentalt og forretningsmæssigt. Og det vil jeg gerne være en del af.” Dyrlæge Camilla Agger, vores kompagnon på Byens Dyreklinik Viby J.

“Alle på studiet kender til jer og ved, at I står for at skabe arbejdsglæde på dyreklinikker,” Stud.med.vet, specialestuderende Stine Julø.

“Jeg har fået jer anbefalet af andre dyrlæger og er så glad for at få muligheden for at arbejde på en praQtice-klinik,” sagde Tobias ved sin ansættelse på Favrskov Dyreklinik, som vi ejer sammen med Randers Dyrehospital.

Hundeklinikken på Østerbro søger VSP

Vi søger en VSP og er i gang med at grifle et jobopslag. Læs mere om os på vores hjemmeside: Hundeklinikken  og send os allerede nu en mail, hvis du er interesseret i at høre nærmere: vuf@hundeklinikken.dk  Vi behandler selvfølgelig…

(Med)ejer søges til Usserød Dyreklinik

Usserød Dyreklinik står foran et generationsskifte – er du vores nye (med)ejer? Der er flere muligheder: Glidende overtagelse, delt ejerskab eller noget helt tredje.

Læs også: “Jeg laver alt det, som jeg synes er fedt”

I vores konsulentbistand til klinikker arbejder vi for at udbrede de grundlæggende samme strategier, tiltag og værdier, som på vores medejerskabsklinikker. Altid tilpasset den enkelte klinik: 30% vækst OG mere arbejdsglæde på en måned

Vetfællesskabet er et stærkt fagligt og socialt netværk

Det værdifællesskab, som vi er med til at opbygge på medejerskabsklinikkerne, gennemsyrer også netværket Vetfællesskabet, som praQtice er tovholder for. Vores kompagnoner oplever, at ‘det hele går op i en højere enhed’. Som for eksempel Malene Sparsø, som vi ejer Dyreklinikken Måløv-Smørum med:

“Vetfællesskabet er fedt, spændende og hyggeligt at være med i. Mange af strategierne, værdierne og metoderne til at arbejde med udvikling af sin klinik, ja, dem er man jo allerede i fuld gang med, når man har medejerskab med praQtice, så jeg føler mig på forkant.”

Om praQtice

praQtice er en konsulentvirksomhed, der er medejer af en række dyreklinikker og samarbejder med en lang række dyreklinikker. Vores arbejde handler om at hjælpe dyreklinikker med ’det som ikke direkte har noget med dyr at gøre’, dvs. opgaver inden for økonomi, ledelse, strategi, drift, markedsføring, HR mv. Vi er et team på syv personer, som understøtter dyreklinikker med hver vores kompetencer. Mød os her: https://praqtice.dk/om-os/

’Quality of Life’ er vores tagline – det handler om, at vi skal være glade for at gå på arbejde og det skal spille godt sammen med vores privatliv. Det er disse værdier, som vi også arbejder ud fra i vores samarbejde med klinikkerne og i forhold til den hverdag, som vi ønsker at understøtte klinikkerne i at skabe.