Vibeke Nordrehaug

Vibeke Nordrehaug

Jeg rådgiver dyreklinikker og -hospitaler om drift og optimering af virksomheden og har særligt fokus på trivsel og arbejdsglæde. Desuden holder jeg hånd i hanke med vores norske netværk for selvstændige klinikker Vetfokus, som jeg er tovholder for og sammen med Christian Kolthoff faciliterer ledersamlinger for.

For mig betyder det rigtig meget at kunne hjælpe klinikker med at få forretning og trivsel til at gå op i en højere enhed. Det gør jeg igennem facilitering af workshops og personlig rådgivning. Jeg er god til at se og tænke i løsninger og ikke bleg for at pege på de beslutninger, som kan være nødvendige omend ubehagelige her og nu og som også er dem, der skaber langtidsholdbare virksomheder.
På arbejdsglædefronten står jeg for at arbejdsglædecertificere dyreklinikker og kan desuden bookes til workshops og rådgivning inden for trivsel. Jeg plejer at have en ret travl uge i oktober, når der afvikles Danmarks Mentale Sundhedsdag (som ikke er en dag, men en uge) og som man kan søge støtte til: https://www.danmarksmentalesundhedsdag.dk/
Om min baggrund:
Jeg blev uddannet som dyrlæge  i 2003 og har under studietiden og efterfølgende været tilknyttet to dyrehospitaler i Norge samt arbejdet som selvstændig dyrlæge.
Imidlertid fristede mulighederne inden for pharmaceutisk industri, og jeg har siden 2004 arbejdet med salg, markedsføring og formidling af veterinærfaglig information til dyrlæger  i multinationale  koncerner.
Jeg er norsk og har boet i Danmark siden 2007 kom jeg til Danmark og har med base herfra arbejdet på internationalt niveau inden for medicin, laboratorieudstyr og foder. Jeg har mange års erfaring med ledelse af mindre og mellemstore teams med både forskellig kulturel og faglig baggrund.
I 2010 udvidede jeg ledelses-værktøjkassen med en master i virksomhedsledelse (eMBA) og i 2024 med en bestyrelsesuddannelse.