Vil du være medejer og daglig ledende dyrlæge på klinikken med fuld support?

Bliv en del af succesen i dyrlægeejerkredsen Majbritt Bisgaard, Lone Plum og Christian Kolthoff

  • Vi har skabt mange succeser i vores 10-årige samarbejde.
  • Vil du være med til at skabe den næste?
  • Nøgleord: Frihed, medbestemmelse, masser af support og god løn.

Vi har købt Favrskov Dyreklinik og søger en medejer, som vil være primus motor på en klinik med stort potentiale. Du får fuld ledelsesmæssig støtte fra et rutineret og super velfungerende trekløver.

Vi har skabt mange succeser sammen og er klar på at udvide til et ejermæssigt firkløver på Favrskov Dyreklinik med en seks måneders prøveperiode og herefter bliver du medejer.

Pakken er:

  • Overenskomstmæssig løn + ledelsestillæg på 5000,-/md. samt 25% af overskuddet.
  • Dine 25% ejerandel køber du for 100.000, som evt. kan modregnes i ledelsestillæget over to år.

Om klinikken

Klinikken ligger i centrum af Hadsten og har et stort uudnyttet potentiale. Der er supergodt kollegaskab og stemning, men der mangler en daglig dyrlægeleder, som vil være en del af teamet og samtidig gå foran og vise retning.

Om dine nye samarbejdspartnere

For 10 år siden købte Lone, Majbritt og Christian Randers Dyrehospital. Samarbejdet og den gode kemi har ført en masse spændende udvikling med sig og bragt Randers Dyrehospital til et helt andet niveau. Blandt andet er det vokset til dobbelt størrelse i areal og ansatte, det er totalrenoveret og vi har lige vundet prisen som årets klinik 2024 for vores onboarding af nye dyrlæger samt opnået det højeste niveau i branchen, der er tildelt i arbejdsglædecertificering.

I 2024 har vi købt Favrskov Dyreklinik og er klar til at få en ny samarbejdspartner med ombord, som vil være med til at skabe denne næste succes. Vi bygger videre på vores gode erfaringer, og vi glæder os til at få nye input fra dig.

Vi har et tæt samarbejde med Randers Dyrehospital om udvikling og faglig sparring og hjælper hinanden i dagligdagen samt holder arrangementer sammen. Du har således et ekstra team og fagpersoner at læne dig op ad og udvikle dig og dine kolleger sammen med. Hvis du har en særlig faglig interesse, så ønsker vi at efterkomme, at du kan dyrke denne, så fortæl endelig om det i din ansøgning. Mød Randers-teamet her.

Lone og Majbritt har deres daglige gang på Randers Dyrehospital – både som udførende dyrlæger og ledere. Christian er indehaver af den veterinære udviklingsvirksomhed praQtice og står for bl.a. strategi, fremdrift, mødeledelse, facilitering af kurser, workshops, opfølgning på økonomi mv.

Din rolle bliver at gå foran som det gode eksempel og den ledende dyrlæge på Favrskov Dyreklinik. Du tager den del af ledelsen, som du brænder for – og resten håndterer vi fra praQtice. Ledelsesmæssige rutiner og systemer overføres fra Randers Dyrehospital i den udstrækning, hvor det giver mening. Her vil du særligt få et tæt samarbejde med Jannie, som er klinikmanager og står for koordinering, administration og organisering. Mød Jannie og resten af teamet her.

Klinikken er medlem af Vetfællesskabet, kører E-praksis og skal arbejdsglædecertificeres i løbet af 2025.

Om dig

Vi forestiller os, at du har min. 3 års praksiserfaring og har mod på at kaste dig ud i noget nyt og spændende. Vi garanterer, at du gennemgår en udvikling, som de færreste får mulighed for. Du motiveres af at:

  • Blive ejer og samtidig have sparringspartnere og en support-pakke, som tilpasses efter ønske og behov
  • Bevare dit fokus på det dyrlægefaglige
  • Gå foran som dyrlæge i det daglige

Send en melding til klinikmanager jannie@favrskovdyreklinik.dk hvis du ønsker at høre mere.