Sådan fik klinikejer stoppet shitstorm

En dyreejer lagde et foto af en faktura fra en norsk dyreklinik på sin Facebookprofil med en tekst om, at han var sønderknust over tabet af sin hund, som desværre ikke stod til at redde for dyreklinikken. Derudover skrev han, at han var rystet over prisen på intensivbehandlingen. Dyrlægens navn fremgik af fakturaen (dyreejeren slettede dog senere billedet og lagde fakturaen op uden navn). Det udviklede sig hurtigt til en shitstorm med mange kommentarer om en horribel pris – især når klinikken ikke formåede at redde hunden. En af de kommenterende personer skrev til klinikken med en trussel om at sprede opslagets budskab endnu mere i offentligheden og gå til pressen. Han nævnte skrev navnet på dyrlægen fra fakturaen i sin mail.

Baggrundsviden: Operationen foregik en søndag i vagten og varede fire timer. Prisen blev som estimeret ved indskrivningen. Ejeren havde oplyst, at hunden skulle reddes for enhver pris  og at der ikke var nogen økonomisk begrænsning. Det var klinikkens dyrlæge, der sagde ’stop’ til yderligere behandling, da denne vurderede, at der ikke var mere håb).

Håndtering

Klinikkens daglige leder og ejer ringede til ejeren og indledte med at sige, at han som ansvarlig for de ansattes psykiske sundhed var nødt til at reagere på, at en af medarbejderne på ulovlig vis var blevet hængt ud med navns nævnelse på Facebook. Desuden informerede han om, at dyrlæger har 2-3 gange større selvmordsrisiko sammenlignet med resten af befolkningen. Dette gjorde dyreejer meget brødbetynget og førte til, at han samme dag slettede opslaget og kontaktede den kommenterende person for at bede vedkommende om at stoppe sit forehavende med at sprede dårlig omtale.