Forretningsbetingelser

Vi ønsker kun tilfredse kunder og derfor gør vi meget ud af en gensidig forståelse af opgaven og opgaveløsningen. Inden vi går i gang med en opgave, sikrer vi os altid, at der ligger et udførligt tilbud med beskrivelse af opgave og pris samt en skriftlig accept.

I praQtice påtager vi os ikke ukritisk alle opgaver. Vi arbejder for ”det gode liv i praksis”, vi skaber udvikling og vi behandler folk ordentligt. Vurderer vi, at opgaven ikke er i overensstemmelse med vore værdier,  at den er uden for vort kompetenceområde eller  at der er interessekonflikter, henviser vi til andre.

Vi ønsker at skabe positive forandringer hos flest mulige. Vi vælger at arbejde med alle klinikker uanset ejerforhold. Dog arbejder vi ikke med konkurrerende virksomheder i umiddelbar nærhed af hinanden. Og selvfølgelig videregiver vi ikke konfidentielle oplysninger fra en virksomhed til en anden.