Dyrlægen & journalisten

Man tager 1 stk dyrlæge og 1 stk journalist. Så får man praQtice og dermed en unik kombination af kompetencer. Vi opererer dog hverken dyr eller vælter ministre. I stedet arbejder vi som konsulenter inden for strategi og kommunikation, hvor vi bruger vore baggrunde og tilsætter den brede erfaring og viden, som vi siden har tilegnet os. Vores fusion har vist sig effektfuld  til at skabe bedre økonomi og større synlighed.  Både i vores fælles projekter og i vore særskilte opgaver, hvor vi kan kvalificere hinandens løsninger. Helt fuldendt bliver fusionen dog først, når  kunders indspil og medspil tilsættes. Velbekomme!